6. apr. 1864: Agnes Gads dagbog: Så er der post igen – ifølge “Barbara Postdame”


Gauerslund præstegård tegning ca 1850

Kommunikation over længere afstande er vanskelig i krigstider. Postgangen har været stort set lukket i nogen tid, men nu ser det ud til, at man kan sende post via Hamborg. Til glæde for Agnes Gad.

Fra Agnes Gads dagbog 6. april 1864:

Vi bleve imorges meget forundrede over at modtage nogle rigtignok ældgamle Aviser og Breve fra Kjøbenhavn. Barbara forsikkrede derhos, at man nu kan afsende Breve over Hamborg. Vi ville da idetmindste gjøre et Forsøg. Sofie har nu skrevet til Line, jeg til de Kjære i Haderslev.

Igaar skulle forresten en Mængde fjendtlige Tropper være rykket igjennem Kolding imod Fredericia. Ogsaa vedbliver Rygtet om, at 2500 Mand østrigsk Kvallari kan ventes hertil. Inat har en Kanonbaad været langt herinde i Fjorden. Nogle faa Fiskere have dog havt Tilladelse til at beholde Baadene og fiske tæt ind under Land i disse Dage. Man har forresten i den sidste Tid ventet, at de Danske skulle gjøre et Udfald fra Fæstningen; men hidtil har det været temlig roligt ad den Kant. Rygtet siger idag, at i Lørdags en stor Træfning har fundet Sted ved Dyppel, hvorved Preusserne have lidt betydeligt Tab, baade af Fangne, Døde og Saarede. O, Gud beskjerme vore Fæstninger!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: