6. apr. 1864: Træfninger ved Dybbøls forposter natten igennem. I eftermiddags er bombardementet af stillingen fortsat


Vi meddelte i går, at der natte til 5. april havde været skudvekslinger mellem preussiske patruljer og de danske tropper på Dybbølstillingens venstre fløj. I nat viste det sig så, hvad de preussiske patruljer var ude på. De danske forposter på venstrefløje mellem skanse 2 og 3 blev angrebet kl. 22 i går. Preusserne stormede frem med hurraråb, overløb forposterne og erobrede skyttegravene foran skanserne. De preussiske pionersoldater begyndte straks at bearbejde skyttegravene, så man fra preussisk side kunne benytte sig af dem. En livlig geværild blev nu udvekslet fra begge sider, og den varede ved i flere timer.

Danske soldater klar til at modtage fjenden med opplantede bajonetter. Fotografiet er fra 1864 af C. F. Wilhelm Schrøder (1828-1886).

Danske soldater klar til at modtage fjenden med opplantede bajonetter. Fotografiet er fra 1864 af C. F. Wilhelm Schrøder (1828-1886).

Fra dansk side frygtede man et større preussisk angreb, og man gjorde 4. og 5. brigade klar til at modtage fjenden. Kl. 01 kunne man dog ikke spore nogen form for fjendtlig aktivitet, og kl. 03 sendte man 5. regiments 5. kompagni frem for at genindtage forposterne, som fjenden tilsyneladende havde forladt. De blev dog stoppet af kraftig preussisk geværild og måtte igen trække sig tilbage. Først omkring kl. 6 i morges ophører skydningen. Forposterne er tabte og fjenden er nu rykket ca. 250 m tættere på den danske stilling. Mørket og den korte afstand mellem de danske og preussiske styrker har forhindret det danske artilleri i skanserne i at komme til skud. I nat har det preussiske artilleri dog heller ikke beskudt hverken Dybbølstillingen eller Sønderborg.

I dag kl. 13 starter det preussiske bombardement til gengæld igen, og den varer ved ind til i aften. Sønderborg beskydes igen og flere steder udbryder der endnu engang brand. Her til aften har danskerne dog nogenlunde styr på ilden. I alt sender preusserne i dette døgn 2.058 granater afsted. De danske tab, for både træfningerne ved forposterne i nat og dagens artilleribeskydningen, er på sammenlagt 22 døde, 25 sårede og 9 bortløbne soldater. Preusserne mister 23 mand, 3 døde og 20 sårede, under nattens træfninger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: