10. apr. 1864: Dybbøl Mølle skudt i grus! Preusserne graver sig desuden stadig nærmere de danske skanser


I går var det danskerne, der nød godt af den tykke tåge over Dybbølstillingen, hvilket forhindrede kraftig preussisk beskydning. Her til morgen er det så desværre preussernes tur til at udnytte den dårlige sigtbarhed. Sløret af tågen har fjenden oprettet to morterbatterier i den nyligt anlagte halvparallel, og de er i øvrigt påbegyndt anlæggelsen af en ny parallelgrav ca. 250 længere fremme end halvparallellen.

Fotografi af den sammenskudte mølle på Dybbøl Banke. I 1864 oprettede det danske militær en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne var det muligt at signalere til de danske tropper, der var indkvarteret på Als. I dag er Møllen blevet skudt i grus.

Fotografi af den sammenskudte mølle på Dybbøl Banke. I 1864 opretter den danske hær en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne har det været muligt at signalere til de danske tropper indkvarteret på Als. I dag er Møllen blevet skudt i grus.

Kl. 10.30 er tågen imidlertid lettet så meget, at preusserne genoptager bombardementet med fuld styrke. Dybbøl Mølle, et prominent dansk landemærke og for den danske hær en glimrende observationspost over slagmarken, er indtil nu ikke blevet voldsomt beskudt. Preusserne har dog i dag netop udset sig møllen. Efter at være strejfet et par gange af preussiske granater bliver møllen omkring kl. 14 ramt af en fuldtræffer. Mølletårnets øverst del kollapser, hvilket udløser et jubelbrøl fra de preussiske linjer. Fuldtræfferen krediteres til den riflede 12 punds kanon i det preussiske 5. batteri under premierløjtnant Millies, som personligt er blevet beordret til at beskyde møllen af oberstløjtnant von Bergmann. Det preussiske batteri har formået at ramme møllen på en afstand af lidt over 3,1 km.

Kl. 19.00 dør beskydningen ud, selvom enkelte granater falder natten igennem. Bombardementet har endnu en gang forårsaget betragtelige skader på de danske skanser, hvorimod det materielle tab denne gang er overraskende lille. Natten igennem arbejder danskerne på at genopbygge dele af skanserne. Dette døgn affyrer preusserne 4.753 granater. De danske tab er på 12 døde og 18 sårede.

Hovedparten falder i et tidsrum på 8,5 timer. Hvor mange granater, der præcist falder i dette tidsrum, vides ikke. Antager vi dog for eksemplets skyld, at ca. ¾ falder her, så svarer det til næsten 7 granater i minuttet. Det er en granat ca. hver 8. – 9. sekund! Så regelmæssig har preusserne givetvis ikke kunnet opretholde ilden, men det giver et indblik i, hvor kraftigt beskydningen af skanserne er.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: