10. apr. 1864: Sammenstød mellem danske og preussiske styrker ved Horsens


Vilhelm Rosenstands maleri af en fægtning under krigen i 1864. Maleriet hænger på Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Vilhelm Rosenstands maleri af en fægtning under krigen i 1864. Maleriet hænger på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Siden 5. april har dele af general Hegermanns strejfkorps besat Horsens med en mindre styrke. Som følge har man fra preussisk side i dag besluttet sig for at fordrive de danske tropper fra byen. En styrke bestående af et preussisk garderegiment (ca. 3000 mand), flere hundrede ryttere og et ridende feltbatteri er blevet sendt frem mod Horsens anført af Oberst Fliess. Den preussiske styrke styrer lige mod Horsens, som holdes af ikke meget mere end sammenlagt ca. 200 danske soldater og ryttere.

Over for denne klare overmagt vælger den danske kavaleriforpost at trække sig tilbage. En enkelt dansk infanterideling (ca. 35 mand) holder i første omgang forsat den sydlige del af byen besat, men efter en kort skududveksling trækker den sig også tilbage og følger kavaleriet ud af byen mod nord. Preusserne forfølger de danske tropper op til Ås nordøst for Horsens, og i selve Horsens by tvangsudskriver preussiske styrker civil ejendom til militære formål. De preussiske tab er på 3 døde og 6 sårede, de danske på 1 død, 1 tilfangetagen og 1 såret.

Ser man bort fra tabet af Horsens, som de danske styrker kun for få dage siden havde taget under kontrol, så må sammenstødet dog ses som en klar dansk sejr i forhold til tabstallene, der på fjendens side er 3 gange så høje som de danske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: