11. apr. 1864: General Gerlach har bedt regeringen om tilladelse til at rømme Dybbølstillingen. Regeringen svarer at stillingen skal holdes til det yderste. Fra preussiske side fastsætter man en dato for stormangrebet


Generalløjtnant Georg Gerlach er den danske hærs øverstbefalende efter de Mezas afskedigelse. Gerlach sendte den 9. april et telegram til regeringen om tilladelse til at rømme Dybbølstillingen. Han har i dag fået et negativt svar.

Generalløjtnant Georg Gerlach er den danske hærs øverstbefalende efter de Mezas afskedigelse. Gerlach sendte den 9. april et telegram til regeringen om tilladelse til at rømme Dybbølstillingen. Han har i dag fået et negativt svar.

Efter meget hård beskydning både den 7. og 8. april har den øverstkommanderende danske general, Gerlach, den 9. april om morgenen sendt et telegram til regeringen. Heri fortæller han, at Dybbølstillingen er i stadig ringere forfatning og beder om tilladelse til at trække sine tropper ud af Dybbølstillingen. I telegrammet står der bl.a.:

”Vel findes endnu i alle Skandserne nogle Piecer [kanoner], der kunne skyde; men vort Artilleri er nu i en saadan Underlegenhed, at det maa antages rettest ikke mere systematisk at optage Kampen, men at indskrænke sig til at søge at forhindre Fjendens Arbeider i Nærheden af Fronten, at forurolige ham ved Bekastning fra Morterer og forresten at bevare Piecerne til det afgjørende Øieblik…

D. 7. og 8. [april] har man faaet den første Prøve paa, hvorledes Artilleriforsvaret i Skandserne er i Stand til at optage Kampen og modstaa Angrebet. Denne Prøve har konstateret den fuldstændigste Overlegenhed paa det fjendtlige Artilleris Side… vi paa vor Side mangle de materielle Kræfter til en hurtig Erstatning af de Tab vi lide, og det tilstrækkelige Befalings- [officerer] og Betjeningspersonale [artillerister] til at etablere en saadan Tjeneste, at vi bestandig med usvækket Kraft kunne benytte de svagere og mere forældede Vaaben, vi besidde…

En videre Følge vil være, at Skandserne demoleres daglig stærkere, og at Vanskeligheden ved at udbedre den Værkerne tilføiede Skade i Løbet af Natten med hver Dag bliver større.

Infanteriet bærer de store Anstrængelser, der fordres, med en paaskjønnelsesværdig Holdning; men Overkommandoen kan ikke skjule, at ogsaa dette Vaabens Kræfter svækkes daglig og navnlig ere bleven formindskede, efterat Sønderborg er skudt i Brand, og siden Barakkeleiren ikke mere kan anses for noget sikkert Opholdssted…

Overkommandoen formener, at en politisk Overveielse maa være det bestemmende Moment, om den Kamp, der er begyndt i Dybbølstillingen, skal gjennemføres, eller om den Del af Armeen, som anvendes her, skal søges bevaret ved en frivillig Tilbagegang.

Idet Overkommandoen udbeder sig Regjeringens Instruktion i saa Henseende, maa den sluttelig udtale, at den i øvrigt med fuld Tillid stoler paa Troppernes gode Villie og er vis paa, at Ingen vil svigte i det afgjørende Øieblik. ”

I dag har regeringen så svaret general Gerlach med følgende telegram:

”Det er Regjeringens Anskuelse, at Dybbølstillingen maa forsvares til det Yderste. Nærmere Underretning kan imødeses… ”

 

Nyt fra Dybbølfronten

Ved fronten har det været endnu en dag i bombardementets tegn. I alt 3.886 granater regner ned over Dybbølstillingen, og inkluderer man en mindre forpostfægtning, lyder det danske tab i dag på 31 døde, 43 sårede og 10 tilfangetagne. Forpostfægtningen koster preusserne 1 død og 3 sårede. Den stærke preussiske ild bliver ved natten igennem, hvilket i høj grad svækker danskerne forsøg på at genopbygge skanserne, men ikke desto mindre fortsætter arbejdet ufortrødent.

Fra preussisk side fastsætter prins Friedrich Carl, efter et sammenråd med sine generalstabsofficerer, at stormangrebet på Dybbølstillingen skal stå den 14. april kl. 10.00 fra den parallel, som nu er under anlæggelse. Forud for angrebet skal være endnu et kraftfuldt bombardement. Tidpunktet for stormen skyldes, at man fra preussisk side mener, at danskerne ikke forventer et angreb om dagen, da alle tidligere offensive preussiske handlinger er sket enten om aftenen eller meget tidlig morgen. Herudover mener man også, at det kraftige bombardement i sig selv vil øge chancen for, at danskerne overraskes af stormen. I prins Friedrich Carls officerstab ønsker flere dog at udføre angrebet fra en ny 3. parallel anlagt endnu tættere på de danske skanser, men for Friedrich Carl er der ikke tid til dette. Den politiske betydning af at have en afgørende preussisk sejr før Londonkonferencen begyndelse er helt central for prinsen.

Nu er der ikke andet tilbage end at se, om Dybbølstillingen kan modstå den overvældende preussiske storm?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: