11. april 1864: Londonkonferencen udskudt! Danmark klager og Bismarck lægger skumle planer…


Østrig og Preussen har nu truffet en aftale, som ligger i fin forlængelse af Bismarcks ønsker.

Bismarck vil først og fremmest bruge Londonkonferencen til at lade tiden gå.

Den 6. april afrejste den danske delegation til London for at deltage i Londonkonferencen, men allerede på dette tidspunkt havde Østrig og Preussen meddelt, at konferencens start måtte udskydes. Den engelske udenrigsminister Lord Russel har derfor besluttet at konferencen start er rykket fra 12. april til 20. april. Den danske regering er stærkt utilfredse med denne beslutning og sender i dag en cirkulæredepeche ud hvor den påpeger, at det er et dårligt tegn på den velvilje England påstår at have for Danmarks sag. Og fra dansk side lægger man ikke skjul på, at man tror den tyske udsættelse er sket for at kunne indtage Dybbøl inden konferencens åbning.

Den preussiske kansler von Bismarck håber naturligvis også, at Preussen kan få has på Dybbølstillingen inden der indgås en våbenstilstand på konferencen. I det hele taget er Bismarck helt på det rene med, hvordan Londonkonferencen skal bruges – nemlig til at trække tiden ud. For hver dag der går regner Bismarck nemlig med, at den Preussiske gevinst ved krigen vil blive større. Bismarck sender i dag et brev til den preussiske kronprins, hvor han udfolder sine tanker om konferencens funktion, og Slesvig-Holstens skæbne i fremtiden. Her siger Bismarck, at for ham at se er det usandsynligt, at konferencen fører til et fredeligt resultat, og det er for ham at se ingen ulykke:

Efter den nuværende politiske Konstellation vilde en Afslutning [af konferencen] nu eller i Løbet af kort Tid hverken blive tilfredsstillende for vore eller for de tyske Interesser. For begge synes det, efter mit underdanigste Skøn, ønskeligt, at den definitive Løsning trækker i Langdrag, og at imidlertid Hertugdømmernes Okkupation om muligt forlænges udover Aar og Dag og forstærkes. Hvor Højt vi saa kan stille os det Maal, som lader sig naa uden Skade for Monarkiet, kan kun Tiden lære os.

Bismarck ser altså kun fordele i en langvarig besættelse af hertugdømmerne da det kun vil styrke muligheden for, at de militære realiteter også bliver politiske. Og som altid her Bismarck ikke andet endemål end dette: Lige meget hvordan situationen udvikler sig altid at søge størst mulig gevinst for Preussen under de givne omstændigheder…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: