12. apr. 1864: Dybbøls skanser lider igen i dag stor skade. Granaterne regner stadig ned over danskerne. Imens blander kong Wilhelm 1. sig i de preussiske angrebsplaner


Krigens ensformighed har efterhånden etableret sig ved Dybbøl. Hver dag bombardere preusserne skanserne heftigt, og hver nat forsøger danskerne, så vidt den preussiske beskydning tillader det, at udbedre så meget af skaderne på skanserne, som de magter. Dybbølstillingen nedbrydes dog dag for dag, ligesom også de danske soldaters kræfter og moral langsomt svinder ind. Dette er man nok så bevidst om i den danske overkommando, og den 9. april sendte general Gerlach et telegram til regeringen, hvori han bad om tilladelse til at rømme Dybbølstillingen. Men dette ville den danske regering ikke høre tale om.

Prinz_Friedrich_Carl_og_Wilhelm_I

Prins Friedrich Carl (til venstre) øverstkommanderende for 1. preussiske korps og Wilhelm 1. konge af Preussen (til højre). Friedrich Carl fastsatte i går den 14. april som dato for det preussiske stormangreb på Dybbøl. I dag modtager han imidlertid en meddelelse fra kong Wilhelm 1., der råder ham til at udsætte angrebet. Fotografier fra Wikimedia Commons.

I morges kl. 05 er det preussiske bombardement igen startet op for fuld styrke, og granaterne bliver hovedsageligt rettet imod den danske stillings venstre fløj og centrum. Både skanserne og materiel lider alvorlige skader, og virkningen af dagen bombardement er i dag særdeles stor: I skanse 4 bliver blokhuset ødelagt, brystværnet falder sammen og broen til skansen kan ikke længere trækkes ind. I de andre skanser er skaderne på bl.a. krudtmagasiner, tværvolde, brystværn, skydeskår og palisader ligeledes vidtrækkende. Bombardementet er det kraftigste, stillingen hidtil har været udsat for, da i alt 4.811 granater falder. Tabene er på danske side på 29 døde og 72 sårede. Herudover deserterer 2 underofficerer og 4 menige soldater.

På preussiske side er der tilsyneladende ingen ende på den mængde af artilleri, som man vil opstille ved fronten. I nat vil batteri nr. 22-27 blive klargjort, og man er i gang med at anlægge yderligere 2 batterier. Samlet vil preusserne så råde over hele 29 batterier, i alt 118 kanoner og morterer! Denne ildkraft vil Dybbølstillingen næppe kunne modstå mange dage endnu. Prins Friedrich Carl har således også fastsat tidspunktet for det preussiske stormangreb til 14. april kl. 10.00. Her til aften modtager Friedrich Carl dog en personlig meddelelse fra kongen af Preussen, Wilhelm 1. Heri godkender han planerne for et stormangreb men udtrykker en række betænkeligheder, som han ønsker Friedrich Carl skal overveje. Kong Wilhelm er bange for, at afstanden fra den preussiske parallel til de danske skanser er for stor, og han er heller ikke sikker på, at stormkolonnerne er stærke nok. Kongen understreger desuden, at et par dages udsættelse af stormen ikke vil have nogen politisk betydning.

I overensstemmelse med kongens ønsker udsætter Friedrich Carl angrebet, og man begynder med det samme at laver planerne for en ny 3. parallel. Herudover øges antallet af infanterikompagnier til det forstående angreb fra 32 til 46 (ca. 11.500 mand). Dybbølstillingens skæbne er altså udsat et par dage, men de danske soldaterne i skanserne vil nu få en endnu mere talstærk fjende tættere ind på livet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: