15. april 1864: Agnes Gads dagbog: krigens konsekvenser – mange syge og lidt mad


Ved Gauerslund

Konsekvenserne af krigen er nu synlige overalt. Mange er syge, der er mangel på mad og brænde og der er problemer med at få landbruget til at køre. På det storpolitiske plan er det nu bestemt, at Danmark bliver repræsenteret af Udenrigsminister v. Qvaade og Etatsraad Krieger ved konferencen i London. Bare de kan finde en løsning snart!

Fra Agnes Gads dagbog 15. april 1864:

Hvilket mildt, velsignet Vejer! Men i enhver anden Henséende, hvilken Forskjel paa denne Dag nu og d. 15. ifjor! Jeg vilde saa usigelig gjerne over til Velling idag; men det kan ikke tænkes paa; desuden er jeg ikke rask. De Andre gjorde igaar Eftermiddags en lille Runde igjennem Pjedsted til Herslev og saae til Vennerne der. Hos Jacobsens have de det gruelig ubehageligt. Pjedsted har ogsaa hele Tiden været gruelig belagt med Fjender. Der har fra den første Dag af indtil nu, kun været éen eneste Fridag! Det skal heller slet ikke være nette Officerer der ligge i Præstegaarden; det vil sige, de bekymre dem aldeles ikke om, hvorledes Mandskabet skalter og valter med Alting, selv der, hvor et Ord fra dem kunde afværge stor Skade. Sofie Keller er en ivrig Patriot og næsten den Dristigste ligeoverfor Tydskerne. Hun har i den sidste Tid dog været lidt raskere. Hansen har kun éet eneste Par Heste til at besørge Vaararbejdet med baade i Velling og i Pjedsted; og forleden blev fra Præstegaarden af meget højtidelig anmeldt til Velling, at nu var Kokken ifærd med at halshugge den sidste And i Gaarden! Af alle de “hundrede Næb”, som Pastor Jacohsen med Saa megen Stolthed fodrede paa i Vinter, er endnu kun tilbage en 4 – 6 Høns, som vel neppe længe vil kunne undgaa deres Sødskendes Skjæbne! Alt Gjærde omkring Haverne i Pjedsted, Follerup og Herslev er naturligvis forlængst brændt. Æblegaarden og Kjøkkenhaven udenfor Præstegaardsporten i Pjedsted ligner aldeles en Fælled som gaaer i Et med Vejen. Dorothea Riemenschnejders Tøj er tildéls meget ødelagt, og noget deraf sælges til Spotpris af Soldaterne til Fattigfolk i Byen. Af en polstret Lænestol blev Benene forleden savet af, for at den med større Bekvemmelighed kunde benyttes som Seng o.s.v, o.s.v.

Da Fader kjørte fra Pjedsted til Herslev, opdagede de pludselig, da de nærmede dem Follerup, at en Gaard i Pjedsted stod i lys Lue. Den laa lidt ude paa Marken, men paa hvilken Side Byen kunde ej ret skjønnes. Det maa være skéet ved Soldaternes Uforsigtighed, thi de vare meget ivrige for at faa slukket, og da dette opgaves, som umuligt, hjalp de meget ivrigt til med at bære alt Tøj og Bohave ud. Men Meget er sandsynligvis blevet reddet i deres egne Lommer: Dog viser det jo altid Menneskelighed at de ilede tilhjælp straks.

Som Vognen kjørte videre, opdagedes endnu en anden Ildebrand. Det var en Havrehæs, som brændte i Højrup og tilhørte Jeppe Basse’s Enke. Baade hendes Gaard og Jens Rudolphsens (der jo brændte Juleaften 1859, men atter opbyggedes paa samme Sted) vare stærkt udsatte; men en østrigsk Officer, som laa paa Havreballegaard, ilede til og viste sig meget ivrig for at forebygge denne Ulykke ved at kommandere Soldaterne til Hjælp. Gaardene frelstes ogsaa. Hos Fru Schjerning ligge endnu de samme Officerer, hvilket forholdsvis er heldigt, da Generalen (Nejpperg ) er en net Mand. For nogle Dage siden havde han Besøg af Baron v. Gablenz, som skal være en smuk Mand og ligne Billedet i “Illustreret Tidende”.

Iøvrigt gaaer Alt sin Gang. De menige Østrigere rapse hvad de kunne, – have saaledes tømt Fru Schjernings Saltetrug; og Jf. Hansen staaer lænket til Skorsténen fra om Morgenen Klokn. 5 til mørk Aften. Deres Køer have de maattet sende bort af Mangel paa Furage.

Trine Kokkepige, som igaar Formiddags fik Lov til at gaa til sine Forældre paa Højrup Mark, havde imidlertid sine smaa Æventyr at berette, da hun kom til Herslev for at kjøre hjem med. Paa Follerup Banke mødte hun en to-tre Østrigere og En af dem løb hen og stak hende en Rose paa Brystet under de Andres Jubel. Det kunde nu være fornøjeligt nok; men ak, “der gives ingen Roser uden Torne!” Henimod Højrup kom en anden Soldat henimod hende, som i Begyndelsen ogsaa viste sig særdeles forekommende og bød hende Armen. Men da Trine ikke syntes herom, men skubbede Fyren fra sig uden videre, blev han fornærmet og gjengældte med saa drøje Puf, at Trine tilsidst fløj ned i Grøften og helt ind i en Tjørnebusk, som rev baade hendes Tøj, Ansigt og Hænder temlig ublidt. Medens hun søgte at komme løs fra denne, kom til hendes Held en større Afdeling Soldater marcherende, og hendes uridderlige Ridder tøflede af. Men hendes mange Rivter have efterladt en Erindring om ham!

Jf. Hansen og jeg havde det imidlertid under de Andres Fraværelse ret roligt, naar undtages en lille ret fredelig Patroulle, som vi maatte beværte med Smørrebrød, – og en Bataille imeIlem et Par Landkræmmere, der ragede uklar inde hos Jens Ladegaard’s og nær havde myrdet hinanden med det Samme!

Størrre Skyts, og Flaaden fra Østrig kan nok nu snart ventes herop. Ved Kongressen i London præsenteres Danmark af Udenrigsminister v. Qvaade og Etatsraad Krieger, Rygterne om et Giftermaal imellem Storfyrst Konstantin og Prindsesse Dagmar komme nu igjen tillive og sættes i Forbindelse med Storfyrstens Rejse rundt i Evropa for Tiden.

En Mængde Dampere sées i disse Dage i Lille-Belt, Fjorden og Kattegat, og Fjenden lader undertiden i den Anledning noget urolig -?-

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: