18. apr. 1864: Live opdatering fra Dybbøl: Danskerne er over hele linjen presset tilbage. Preusserne sætter et angreb ind mod brohovedet – den sidste danske stillingen


 

Med stor voldsomhed og fart har de preussiske stormkolonner erobret de danske skanser samt den tilbagetrukne danske linje og herefter kastet et dansk modangreb tilbage. Danskerne har kun én forsvarsstilling tilbage - brohovedet. Der synes ikke længere at være noget håb for Dybbølstillingens overlevelse.

Med stor voldsomhed og fart har de preussiske stormkolonner erobret de danske skanser samt den tilbagetrukne danske linje og herefter kastet et dansk modangreb tilbage. Danskerne har kun én forsvarsstilling tilbage – brohovedet. Der synes ikke længere at være noget håb for Dybbølstillingens overlevelse.

Preusserne har ved stormangrebet kl. 10 erobret de danske skanser og presser danskerne længere og længere tilbage. Den danske 8. brigade udførte kl. 11 et modigt modangreb, som under betydelige tab sinkede det preussiske fremstød og flere steder trængte det tilbage. Men danskerne er i sandhed oppe mod overmagten, og inden længe er også 8. brigade trængt tilbage. Samtlige danske styrker er nu på tilbagetog ned mod den danske forsvarsstilling ved de 2 pontonbroer over til Sønderborg og Als.

Kl. 12 er de retirerende danske styrker på vej mod brohovedet, og kampen om Dybbølstillingen er således nu indskrænket til et forsvar af brohovedstillingen. General du Plat, hans stabschef, major Schau, og vicestabschef, major Rosen, overvåger tilbagetrækningen, så den ikke udarter sig til decideret flugt. General du Plat bevæger sig roligt ned af hovedvejen men bliver pludselig ramt og dødeligt såret. Få øjeblikke efter rammes både major Schau og Rosen af samme skæbne. Danske soldater forsøger forgæves at komme hen til generalen og bringe ham i sikkerhed, men forgæves. Han må efterlades død på kamppladsen. Rosen dør ligeledes, mens Schau er dødeligt såret. General Steinmann overtager kommandoen efter du Plats død, og resterne af 1., 3. og 8. brigade når tilbage til forsvarsstilling ved brohovedet og sendes med det samme videre over broerne til Als.

Omkring samme tid bliver soldater fra den danske livgarde i Sønderborg beordret over den ene bro for at tage plads i brohovedstillingen. I et sublimt eksempel på stiltiende mod og disciplin krydser livgarderne broen under kraftig preussiske granatild, bare for at blive beordret tilbage, da deres tilstedeværelse i stillingen ikke længere vil gøre nogen forskel. De marcherer derfor stålsat tilbage over broen, stadig under kraftig beskydning og mister 12 døde og 15 sårede. Overkommandoen vælger ikke at sende flere infanterienheder fra Als over broerne, da man erkender, at det kun vil have nyttesløse tab til følge.

Kampen om det danske brohoved udarter sig efterhånden til en artillerikamp. De danske batterier på Als beskyder med stadig stigende voldsomhed de avancerende preussiske tropper. Det preussiske feltartilleri, som nu tæller 34 kanoner, forsøger at imødegå dette, og de bliver støttet af yderligere kanoner, som preusserne har bragt frem til den erobrede skanse 6. Den preussiske fremrykning mod brohovedet kan ikke bremses, men fortsætter langsomt.

Kl. 12.30 beordrer den preussiske prins Friedrich Carl, stadig på sin observationspost på Avnsbjerg, et angreb på brohovedet, hvis omstændighederne tillader det. Tilfældighederne vil det sådan, at general Gerlach omkring 15 min. senere beordrer den fuldstændige danske tilbagetrækning til Als. Danskerne besidder endnu brohovedstillingen, og formår indtil videre at holde preusserne på en afstand af ca. 500-600 m. Kl. 13.30 gør preussiske styrker et enkelt forsøg på et fremstød. De når ind på en afstand af mindre end 200 m men holdes stangen af heftig geværild fra bl.a. dele af 2. brigade.

Kan danskerne mon nå at afværge katastrofen og få resterne af hæren trukket tilbage til Als, inden preusserne også erobrer brohovedet og gør det hele forbi?…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: