18. apr. 1864: Live opdatering fra Dybbøl: Danskerne har trukket sig tilbage til Als! Slaget ved Dybbøl er forbi


Det indre af den nu erobrede danske skanse 3. Til venstre ses palisaderækken, som lukkede skansen bagtil. I baggrunden til højre ses skansens krudtmagasin, hvorpå en gruppe preussiske soldater står omkring den preussiske fane. I forgrunden ses en preussisk soldat siddende på en erobret dansk kanon (C. Junod).

Det indre af den nu erobrede danske skanse 3. Til venstre ses palisaderækken, som lukker skansen bagtil. I baggrunden til højre ses skansens krudtmagasin, hvorpå en gruppe preussiske soldater står omkring den preussiske fane. I forgrunden ses en preussisk soldat siddende på en erobret dansk kanon (Fotografi af C. Junod).

Fra det øjeblik preusserne stormede skanserne kl. 10 har de danske styrker været presset tilbage. Et frygtløst modangreb blev sat ind af den danske 8. brigade men forgæves. Danskerne er definitivt besejret, men endnu har man afværget den totale katastrofe, i og med at den slagne danske hær trods alt ikke er blevet tilintetgjort. Tropperne er nemlig lige nu i gang med at trække sig over til Als og afskære fjenden samme mulighed.

Netop nu, kl. 14, bliver den nordlige pontonbro skilt ad af danskerne, og tropperne fra 2. brigades 18. regiment trækker sig som de sidste over til Als. Herefter beordres også den sydlige pontonbro ødelagt, og igen viser danske tropper stålmod under heftig beskydning. Denne gang er det de danske ingeniørtropper, som under både granat- og geværild af særdeles kraftig karakter samt uden nogen form for dække, udfører deres arbejde med rolig effektivitet.

Kl. 14.03 modtager de preussiske øverstbefalende på Avnsbjerg beskeden: ”Brohovedet er vores”. Belejringen og stormen på Dybbøl er forbi. På 4 timer har preusserne stormet skanserne i den danske frontlinje, erobret den tilbagetrukne linje, afvist et modangreb og besat hele den danske stilling – en imponerende, hvis ikke fejlfri, militærbedrift.

Artilleribeskydning fra begge sider fortsætter ind til mørket falder på. Fra danske side går man i stilling i Sønderborg og langs Als Sunds kyststrækning. Als må nu blive Danmarks nye forsvarsposition.

Slaget ved Dybbøl har været voldsom og blodig. Preussernes tab lyder på 1.201 mand, heraf er 263 døde, 938 sårede. Danskernes tab er noget højere – og ikke mindst mere betydelige,  fordi den danske hær råder over betragteligt færre soldater end preusserne og østrigerne. I alt mister den danske hær 4.821 mand: 379 døde, 491 sårede, 3.305 tilfangetagne (heraf 429 sårede) og 646 savnede.

Dybbølstillingens erobring, en bydende politisk nødvendig for Bismarck, er nu blevet indfriet. Der er ikke længere nogen dansk militærtilstedeværelse på Slesvigs fastland, hvilket Danmark i modsatte fald kunne have udnyttet politisk under den forestående konference i London. Den danske hær er imidlertid ikke blevet tilintetgjort, og derfor har preusserne endnu ikke opnået den totale sejr.

Kun Gud ved, hvad fremtiden mon bringer for Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: