18. apr. 1864: Live opdatering fra Dybbøl: I dyb stilhed mønstres de preussiske tropper og gøres klar til angrebet. Fjendens artilleri er ligeledes klar til det endelige bombardement af de danske skanser. I Dybbølstillingen holdes de danske soldater klar til et eventuelt angreb ved daggry


I morgen kl. 10 indledes den preussiske storm. På den østlige side af Bøffelkobbel har en stor masse af blå uniformer dog allerede nu taget form. De første 3 preussiske stormkolonner er på mønstringspladsen kl. 01.30 i nat, og en halv time senere er alle 6 kolonner samlet. I månelysets skær marcherer de lydløst ned mod den 3. parallel, som ligger i en afstand af kun ca. 400 m til de danske skanser. Længe før solopgang er omkring 10.000 mænd samlet i den forreste preussiske grav. På papiret udgør angrebsstyrken 11.500 mand, og i alt har preusserne ca. 37.000 mand til rådighed.

Dybbølstillingen og dens bemanding om morgenen den 18. april 1864.

Dybbølstillingen og dens bemanding om morgenen den 18. april.

Preusserne har natten over fortsat beskydningen af den danske stillingen, men i meget mindre grad end tidligere nætter. Der hersker derfor en ejendommelig stilhed over slagmarken. Selvom danskerne i længere tid har været vant til beskydning om natten og decideret bombardement fra solopgang til solnedgang, så er de nok alligevel ikke forberedt på, hvad der er dem i vente. Næsten hele det preussiske artilleri, 110 kanoner og morterer, vil indlede det preussiske angreb med et kolossalt bombardement, som skal vare ved i 6 timer. Bombardementet starter kl. 04 og er sat til at stoppe præcis kl. 10.00, og derfor er urene i samtlige preussiske batterier blevet synkroniseret.

Netop som klokken slår 04, åbner de preussiske kanoner en uhyrlig ild. Granaterne fra ikke mindre end 102 kanoner rettes udelukkende mod stormangrebets første hovedmål: skanserne 1-6 i den danske stilling. Med et stort lysglimt oplyses himlen over Dybbølstillingen, og et inferno af larm bryder løs. Det samlede antal af granater, der affyres mod området mellem skanse 1-6 er blevet udregnet til 4.715. Over de 6 timer fra kl. 04-10 svarer det til, at skanserne modtager 13 granat i minuttet! Beskydningen er så intens, at den til tider synes at komme i salver. Tager man det preussiske bombardement af hele den danske stilling i sin helhed, inklusiv de danske positioner på Als, så affyres ca. 7.900 granat op til stormangrebets begyndelse. Det må frygtes, om der overhovedet er noget tilbage af den danske stilling, når preusserne blæser til angreb?

De forsvarende danske tropper i Dybbølstillingen udgør før bombardementet 9.733 mand. Men bemandingen i skanserne 1-6 på venstrefløj, som kommer til at tage imod den preussiske angrebsbølge, består kun af 1. brigades 2.163 mand. På højre fløj i skanserne 7-10 befinder 3. brigades 2.046 mand sig. 8. brigade bemander en tilbagetrukken linje ved baraklejren, der nu står nedbrændt og tom. De tæller 2.974. Ved brohovedet, hvor to pontonbroer leder over Als Sund til Sønderborg, har danskerne yderligere 2.600 mand fra 2. brigade. Alt i alt små 10.000 soldater, hvoraf dog kun lidt over 2.000 skal stå imod stormangrebets fulde kraft. De danske soldater holdes klar natten over, da man forventer et angreb omkring daggry.

I skanserne råder danskerne før bombardementet over i alt ca. 40 kanoner og 8 morterer. Flere af kanonerne er dog kun i stand til at affyre enkelte eller kun ét skud. I stillingerne og skyttegravene mellem skanserne er placeret yderligere 18 kanoner, i den tilbagetrukne linje 12 kanoner samt 3 morterer og til forsvar af det danske brohoved ved Als Sund er endnu 4 kanoner. Samlet set råder danskerne altså over 74 kanoner og 11 morterer. Dette kan måske virke af meget, men i forhold til det preussiske artilleri så bedrager antallet: Kanonerne er i overvejen grad af ældre typer med glatte løb, hvilket gør dem mindre præcise og ikke lige så vidtrækkende som preussernes. Dertil kommer det, at flere af kanonerne i skanserne som nævnt kun kan affyre ét eller enkelte skud. Dette har på den anden side måske ikke så meget at sige, for det er ikke sikkert at danskerne vil kunne nå at affyre nogen skud, inden de preussiske stormkolonner når frem til skanserne. På den strækning, som skal udsættes for stormen, er der kun 28 kanoner fordelt på 12 steder i skanserne, artilleristillingerne og løbegravene.

Endnu ved vi heller ikke hvor mange af kanonerne, der vil være funktionsdygtige, når det preussiske bombardement ophører. Det danske artilleri har længe været overmandet af det preussiske, og ansvaret for et effektivt forsvar af stillingen fald i høj grad på det danske infanteri.

Hvordan det kommer til at gå, får vi at se kl. 10 …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: