18. apr. 1864: P. Laue Petersen og hans kompagni får ordre til at trække sig tilbage over broen tilbage til Sønderborg


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Efter at være løbet over til Dybbøl-siden efter deres geværer fortæller Peter Laue Petersen videre:

Da vi havde ligget der en ½ Times Tid i den skrækkeligste Granatild, fik vi Ordre til at rederere, og op i fuld Fart gik det ned ad Brohovedet. Da vi kom ned til Havet, laa der en del uldne Tæpper, som vi fik Ordre til at tage med. Da vi kom tæt hen til Broen maatte vi vende om og tilbage op paa Brohovedet igjen for at indtage den samme Stilling, hvor vi laa for et Øjeblik siden, men da var Fjenden ligestrax naaet ned til Brohovedet, og en Del kom stormende fra venstre Fløj og skjød os ind i Flanken. Saa blev der strax kommanderet, rederere til højre og venstre ned ad Brohovedet alt hvad vi kunde løbe hen og over Broen uden at faa Tæpperne med, thi første og andet Kompagni var det sidste over Broen. Da vi var midt paa Broen, stod Indsenørene [ingeniørerne] der og raabte, at vi skulde skynde os, for saa snart vi var forbi dem, skulde Broen sprænges.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: