18. apr. 1864: P. Laue Petersen og hans kompagni kryber i skjul ved en kirkegård og kan derfra betragte de mange sårede


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen fortsætter sin beretning om den 18. april, hvor han og hans kompagni netop har trukket sig tilbage til Als over broen, der efterfølgende er blevet sprængt i luften:

Saa snart vi var kommen over Broen, var der aabent Hav mellem os og Fjenden. En Del blev der skudt, da vi løb over Broen, jeg maatte hjælpe at bære en langs op ad Sønderborg, og han kunde ikke tale. Vi satte ham for at hvile os, thi han havde faaet en Granatstump i Ryggen. Jeg blev ved med at bære paa den saarede helt op til Kjøbmand Bondesen, (…) der stod Christiansen i Døren med en flaske Rom og en flaske Brændevin, en i hver Haand. Han kjendte mig, og raabte straks jeg skulde komme hen at faa en Taar af Flasken. Saa var der en anden, som hjalp at bære den saarede i mit Sted og jeg kom hen og fik noget at drikke som smagte mig fortræffeligt, thi vi svedte, saa der ikke var tørt Haar paa vores Hoved. Vi var i fuld Bepakning med Kappe paa, og et mildt og varmt Vejr, var det den Dag. Derefter kom vi om at ligge pa Kolonivejen langs med Kirkegaarden, og hvor vi laa ned bag et lavt Gjærde. Der kunde vi se over paa ad Dybbøl, over paa Slagmarken, hvor de døde og saarede Soldater laa mellem hverandre. Nogle vilde staa op, men faldt igjen og maatte vente til de blev opsamlede. Vi havde ikke ligget der ret længe, før der kom en Granetstump og slog mig ind paa Tornystret, men den var mat og gjorde mig ingen Skade. Mens vi laa der, kom der en Del Transportvogne, som skulde ned til Broen for at hente saarede, og der iblandt var ogsaa Skagmand Jørgen Lassen ved Hørup Kirke. Jeg raabte til ham; ”Vend du hellere om igjen, for du kan let blive skudt, inden du kommer ned til Broen”. Jørgen kjørte et lille Stykke længere hen, vendte Vognen og kom tilbage alt hvad Hestene kunde løbe. (…).

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

One comment

  1. fantastic issues altogether, you simply won a new reader.
    What might you recommend about your submit that you simply made
    a few days ago? Any sure?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: