18. apr. 1864: P. Laue Petersen og hans kompagni marcherer af sted for at holde vagt om natten og får en tønde rom at styrke sig på


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Fra Peter Laue Petersens beretning:

Da det nu var tæt til Aften, marcherede vi hen til Christian Karbergs Hørfabrik. Der stod en Stak Halm. Den fik hele Kompagniet Ordre til at binde hver et Knippe Halm, og da dette var gjort, stak vi Bajonetten i Halmen. Saa blev der kommanderet; ”Gevær i Hvil!” (Gevær über), og saa marcherede vi langs ned ad Sønderborgs Storegade, ned ad Store Raadhusgade og bøjede om ved Hjørnet af Hotel Alssund og om ad Søndergade, hvor vi skulde have Vagt om Natten. Denne Marchtur med Halmen paa Nakken, ca 200 Mand, var et smukt syn at se paa, men alle Beboerne i Sønderborg By vare for længe siden flygtede, og altsaa var der ingen Tilskuere. Da vi havde naaet Bestemmelsesstedet, hvor vi skulde blive om Natten, spredte vi Halmen paa Gaden, hvor vi lagde os hvem der ikke skulde staa Post. Imidlertidig varede det ikke længe før vi spurgte, at der var komment en hel stor Tønde Extrax, en Slags Rompunch, som smagte godt. Denne Tønde stod paa en Vogn ligesom en Ajletønde, og bagpaa var en Hannik [hane]. Vi behøvede blot at dreje om. I et Øjeblik var en 3 Pælgsflaske fyldt. Der var mange der drak dem fulde, og Natten gik hurtig hen for os. Nogle sang, andre havde slæbt en Del Træ sammen og tændt Ild i det, saa hele Søndergade var helt oplyst af Vagtblus. Fodgarden laa lige op til os. De begyndte omme ved Slottet, hvor de lagte i en Løbegrav indtil de naaede Alssund, saa lagte de paa Gaden om til os, hvor vi laa. Om Morgenen talte vi med dem, og jeg kom til at tale med Hans Frederik af Lebøl.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: