18. apr. 1864: P. Laue Petersen vover sig tilbage til løbegravene for at opsøge flere bekendte


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Om den 18. april fortæller Peter Laue Petersen videre:

Kl. 6 om Morgenen begav jeg mig paa Vej op efter Dybbøl Mølle, for jeg vidste at 20.Regiment laa som Reserve noget øster for Dybbøl Mølle. Der havde jeg mange Bekjendte. Det var nemlig min Nabo, Hans Jensen, som jeg ville have opsøgt. Da jeg havde gaaet et Stykke op over Marken, naaede jeg den første Bekjendt, Jens Paulsen fra Viby. ”Nu hvorledes gaar det, Paulsen?” – ”Du ja, he’ æ de’ fo’ galt” – ”Sej mæ, vo’ ligger Hans Jensen henad?” – ”Han ligge’ de’ hen i en Løfgrau” – ”Adjeu, Paulsen!” – ”Adjeu, Laue!”. – Jeg gik videre og naaede Løbegravene og gik et Stykke langs med op, graven var helt fuld af Soldater og endelig blev jeg Jensen vare. Han laa og sov med Ryggen til mig nede i Løbegraven. Jeg slog ham ned paa Skulderen og sagde; ”Ligger du her og sover i en saadan Granatild?”. Jensen sprang op og viste mig sin Kappe; ”Her kan du se, nede ved Frederiks kom der en Geværkugle gjennem min Kappe”. Der var 3-4 Huller, hvor Kuglen var gaaet igjennem. Saa sagde han videre; ”I Eftermiddag skal vi op paa Als at ligge i Quarter, saa vil jeg hjem”. Saa sagde jeg; ”Hils dem alle hjemme, adjeu Jensen”. – Men han kom ikke hjem, thi om nogle Timer derefter var baade han og Paulsen skudt.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: