19. apr. 1864: Agnes Gads dagbog: Så nåede efterretningerne om Dybbøls skæbne frem til Gaurslund


Ved Gauerslund

En dag forsinket nådede efterretningerne om stormen på Dybbøl frem til Agnes i Gaurslund. Hun trøster sig med et nationalromantisk digt af H.C. Andersen.

Fra Agnes Gads dagbog 19. april 1864:

I dette Øjeblik siges for ganske vist, at Dyppel endelig er taget (?) Tropperne i Vejle siges at skulle nordpaa; 20,000 Preussere ventes!!!

Det gjør godt at læse i Avisen det smukke Digt fra Andersen:

Danmark:
“Endnu er ej Danmark en Kæmpegrav
Med styrtede Bautasténe;
Det er et Træ i det salte Hav,
Med friske og sunde Grene;
Det tør ej fældes og kastes hen:
Gud kan ydmyge, men løfter igjen.

Om Kæmpefugle med voldsom Klo
End søge det Træ at flænge,
Vorherre dog vil, det i Kraft skal gro
Med Blomster og Frugter længe.
Ej Danmark fældes og kastes hen:
Gud er vor Hjælper, vor frelsende Ven!

I Natten lyse nu Stjerneskud
Af unge Hjerter, som briste;
Et lille Folk, i Fortrøstning til Gud
Og sin Ret, holder ud til det Sidste:
I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro
Danmark skal sejre og blomstrende gro!”

Ja, Gud lægge hertil sit amen! Nu gaa Fader, Sofie og jeg til Karensdal; jeg har ingen rigtig Lyst; men ligesaa godt det, som at sidde hjemme. Gud sé i Naade til os Alle, hver Enkelt iblandt os!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: