19. apr. 1864: Fædrelandet: Dybbølstillingen er tabt. En tung ulykke har hjemsøgt os – men der er stadig håb for Danmark!


Det nationalliberale landstingsmedlem Carl Ploug er redaktør på avisen Fædrelandet og nationalliberalismens effektive agitator. I dag advarer avisen om, at Preussen vil indlemme Slesvig i sit rige.

Det nationalliberale landstingsmedlem Carl Ploug er redaktør på avisen Fædrelandet og nationalliberalismens effektive agitator. I dag kan avisen meddele sine læsere om Dybbøls fald. Selvom det er en ulykkelig nyhed, mener Fædrelandet dog ikke, at krigen fuldstændig er tabt for Danmark.

Fædrelandet kan i dag meddele sine læsere, at Dybbølstillingen er tabt, og at de danske styrker har trukket sig tilbage til Als. Det lyser ud af avisens beskrivelser og ordvalg, at der er tale om en meget nedslående nyhed, og at Danmarks udsigter i krigen er dystre. Alligevel skimter Fædrelandet dog et lille håb i horisonten:

De igaar ankomne korte og ufuldstændige Efterretninger om Dybbølstillingens Tab, der vare afsendte, inden Kampen endnu var tilende, gav ingen anden Oplysning om Noget end den, der saa at sige fulgte af selve Resultatet, at dette ikke kunde være tilveiebragt i saa kort Tid, uden at have medført store Offre for vor Hær, eller at Tilbagetoget fra Bakkepyntens Skandser til Als ikke kunde være iværksat i Løbet af 4-5 Timer, uden at Betydeligt af Materiel, Saarede og Fanger havde maattet efterlades i Fjendens Hænder. Gaarsdagens Aften forløb derfor for Mange i ængstelig Spænding; idelig strømmede Mængden til Departementsbygningen [i København, red.], hvor først imorges et nyt Opslag fra Krigsministeriet gav nogen Oplysning, men ikke megen Trøst…

Om Kampens Begyndelse oplyser Overcommandoen Intet, maaskee fordi de høiere Commanderende tilligemed dens egen Souschef ere faldne i Fjendens Hænder… Selv om vor Hær ikke havde havt det Uheld, strax at miste nogle af de Øverstbefalende, havde alligevel en 4-5 Timers Kamp under saa ugunstige Forhold mod stor Overmagt maattet medføre store Tab, og lang Modstand kunde umulig gjøres. Kommer nu hertil, at en blot og bar Forsvarskrig, fortsat en hel Maaned under høist besværlige Forhold, mod et overlegent Artilleri, paa en ublid Aarstid, uden tilstrækkelig Dækning i Skandserne og uden tilstrækkelig Hvile, maa have tæret langt mere paa Hærens physiske og moralske Kræfter, end en Krig i aaben Mark med afvexlende Angreb og Forsvar vilde have gjort i det samme Tidsrum, saa kan man ikke undre sig over, at Dybbølstillingen har maattet tabes. I Armeen selv har man i længere Tid følt og forudseet denne Skæbne; mange private Breve fra modige og dygtige Officierer, som ere komne hertil i forrige Uge, havde forberedt paa det Uundgaaelige, saaledes at de dog haabede, at en Storm forinden kunde afslaaes. Men at dette Haab er blevet skuffet, kan ikke forundre; havde Fjenden stormet 8-14 Dage tidligere, var det uden Tvivl blevet opfyldt. Efter at Skandserne i Centrum vare sammenskudte og ikke mere kunde standse hans [fjendens, red.] Colonner, efter at Tropperne vare udmattede mere og mere, efter at deres Sind var begyndt at nedtrykkes, medens deres Utaalmodighed over at see flere og flere af deres Kammerater lemlæstede eller dræbte, stedse voxede, har dette Haab ogsaa maattet forsvinde…

Det er naturligvis ikke nogen heldig Indledning til Conferencen [i London, red.], at den sidste Pynt af Slesvigs Fastland er gaaet tabt to Dage før dens Aabning; vor politiske Stilling er derved bleven noget forværret, og maaskee har det været vore Fjenders Bihensigt med Conferencens Udsættelse at opnaae dette Resultat forinden. Imidlertid maae vi trøste os med, at Conferencen alligevel ikke gav nogen rimelig Udsigt til et godt Udbytte, og altsaa det, som kan være tabt i politisk Henseende, ikke kan være Meget. Ja, var den danske Hær med det Samme bleven opreven eller havde for længere Tid tabt sin Kampdygtighed; men hvor stort end det lidte Tab er, er Saadant dog ingenlunde Tilfældet. Den er mere end stærk nok til at forsvare den Stilling, den nu har inde, Øen Als, som er Hovedfæstningen, til hvilken Skanserne paa Dybbøl kun vare at betragte som et Udenværk. At Als er uindtageligt, kan vel Ingen paastaae; men vi tvivle meget om, at vore Fjender, trods deres Overlegenhed i Skyts og Mandskab, ville forsøge at tage til, thi vilde, forudsat at Alle – deriblandt Marinen – gjøre deres Pligt, koste dem uhyre Offre…

Der er lidt et stort Tab; en tung Ulykke har hjemsøgt os; mange Familier ville nedsænkes i Sorg, uden at den mildnes af Seirens Glands eller Fædrelandets Hæder. Men Tabet er ikke uopretteligt, og Ulykken ikke større, end at den kan og maa bæres. Hverken vor politiske eller vor Militaire Stilling er tabt med Dybbøl. Hæren er i Behold i en stærk Fæstning, som vi ere fuldkomment istand til at forsvare. Og saa maae vi for resten sætte vort Haab til Gud og Fremtiden. ”

Ifølge Fædrelandet er alt håb altså endnu ikke ude for Danmark. Havde den danske hærledelse ikke set så passivt til og stolet blindt på en passiv forsvarskrig, så kunne den militære stilling i avisen øjne måske have været bedre. Men hvis alle danske stridskræfter, inklusiv flåden, strammer sig an, så kan Als sagtens forsvares. På sigt kan der gennem vedholdende dansk militærmodstand måske også komme bedre politiske muligheder?

Vi må se, hvad fremtiden bringer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: