21. – 22. apr. 1864: Agnes Gads dagbog: Forvirring! – er Dybbøl faldet eller ej?


Ved Gauerslund

Selvom der ikke er særligt langt fra Dybbøl til Gaurslund, så er Agnes forvirret over, hvad der egentlig er oppe og nede angående Dybbølstillingen. 21. april blev nederlaget bekræftet. Men den 22. april forlyder det, at danskerne har taget kontrollen igen – og at tyskerne aldrig havde stillingen under kontrol.

Fra Agnes Gads dagbog 21. april 1864:

Efter de Efterretninger vi iaftes modtage fra Kolding, og som vare bragte dertil Byen af en Officer, som overværede Kampen ved Dybbøl i Mandags d. 18., have Preusserne erobret Dybbølskandserne samt Brohovedet efter en lang og rasende Kamp. Henved 2000 Danske ere tagne tilfange. Men 1600 Preussere laa døde paa Valdpladsen, og en Masse vare saarede. Blandt de Fangne skal være den tappre Kaptain Anker. En Mængde danske Officerer skulle være faldne, – ogsaa en General, men hvilken, endnu ubekjendt.

Fra Agnes Gads dagbog 22. april 1864:

Rygtet forsikkrer, at vi have tilbageerobret Dybbel (?) Et andet paastaaer, at Tydskerne aldrig have været i fuldstændig Besiddelse af samtlige Skandser (?) Men Preusserne rykke stærkt herop efter.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: