9. maj 1864: Søslag ved Helgoland mellem danske og østrigsk-preussiske skibe. Danskerne besegler i denne omgang overlegenheden til søs og sender de fjendtlige skibe på flugt


Farvandet ved den lille ø, Helgoland, som er i britisk besiddelse, er scenen for det første reelle søslag i krigen. Tre danske krigsskibe står over for to østrigske og tre mindre preussiske fartøjer. Slaget gælder herredømmet over Nordsøen.

Farvandet ved den lille ø, Helgoland, som er i britisk besiddelse, er scenen for det første reelle søslag i krigen. Tre danske krigsskibe står over for to østrigske og tre mindre preussiske fartøjer. Slaget gælder herredømmet over Nordsøen.

Vi kunne i går fortælle, at Østrig har planer om at sende en stærk flådeenhed til Nordsøen. Foreløbigt er dog kun de to skruefregatter, Schwarzenberg og Radetzky, ankommet. Imidlertid er to preussiske kanonbåde, Basilisk og Blitz og en preussisk hjuldamper, Preussischer Adler, alle tidligere udstationeret i Middelhavet, nu stødt til de østrigske fregatter. På udkig efter danske skibe har den østrigsk-preussiske flådeenhed fra den 6. maj patruljeret farvandet omkring den neutrale ø, Helgoland, der er i britisk besiddelse. En enhed fra den danske nordsøeskadre har sat kurs mod netop dette farvand. Enheden består af to skruefregatter, Jylland og flagskibet Niels Juel, med eskadrechef Edouard Suenson ombord, samt skruekorvetten Heimdal.

I morges, i smukt vejr med klar himmel og en frisk sydøstenvind, er de østrigsk-preussiske skibe dampet ud fra den tyske havn, Cuxhaven, for at tage kampen op mod eventuelle danske skibe. Lidt efter kl. 10 får udkigsposten ombord på danske Niels Juel øje på røg i horisonten mod sydøst. Da klokken bliver 13 har de to flådeenheder hinanden i sigte. På samme tidspunkt har det britiske krigsskib HMS Aurora taget en position små 5 km ud for Helgolands sydspids. Det britiske skib er i klar sigte fra både de danske og østrigsk-preussiske skibe og markerer klart Helgolands position samt neutrale stilling.

Kl. 13.30 giver den østrigske kaptajn Tegetthoff signal fra flagskibet Schwarzenberg til de andre tyske skibe: ”Vore Armeer have tilkæmpet sig Seire; lad os gjøre det samme”. Ombord på Niels Juel signalerer den danske eskadrechef Suenson en lignende besked til mandskaberne på de danske skibe: ”Der har I Østerrigerne, Folk! Nu møde vi dem, jeg stoler paa, vi ville kjæmpe som vore tappre Kamerater ved Dybbøl!”. Inden for få minutter høres den samme kommando på alle de 8 skibe: ”klart Skib!”. Man forbereder sig til kamp.

De første skud bliver løsnet kl. 13.57, da Schwarzenberg retter ild mod Niels Juel fra sine kanoner i stævnen (skibets front) på en afstand af 3,5 km. Begge parter ligger nu i formation på en lige linje forskudt ca. 2 km, og  skibene styrer i retning af hinanden. Lidt efter ligger de to skibslinjer parallelt ud for hinanden, og de to østrigske fregatter og den danske skibslinje udveksler skud i en afstand af ca. 1,8 km. En af de første danske granater eksploderer på Schwarzenbergs kanondæk, og ved et af skibets styrbordsbatterier bliver hele mandskabet sat ud af spillet.

De mindre preussiske kanonbåde, Basilisk og Blitz, samt Preussischer Adler lader sig sakke lidt bagud, da de to østrigske skruefregatter efterfølgende svinger mod styrbord og lægger sig direkte over for de danske skibe. I en kort periode under manøvren bliver Schwarzenberg beskudt af samtlige danske skibe. Med en kurs mod syd beskyder de tre danske og to østrigske skibe nu hinanden kraftigt, efterhånden på en afstand af bare ca. 365 m. Basilisk, Blitz og Preussischer Adler bliver liggende i læ af de østrigske fregatter og beskyder de danske skibe, når chancen byder sig, men uden nogen nævneværdig effekt. En granat fra den østrigske fregat Radetzky rammer til gengæld fregatten Jylland og hele mandskabet ved skibets kanon nr. 9 dræbes eller såres.

Slaget ender dog hurtigere end man kunne have ventet. To gange skydes Schwarzenberg i brand: Første gang på grund af en fuldtræffer på skroget, anden gang på grund af skibets sejlmagasin bliver ramt. Tabene ved de danske fuldtræffere er betydelige, men med mod og disciplin får østrigerne begge gange slukket ilden. Omkring kl. 15.30 rammer en eksploderende dansk granat imidlertid sejlet på Schwarzenbergs forresten mast, så det tørre sejl og tovværket bryder i brand. Ilden viser sig meget svær at bekæmpe især under kampens hede. Der gøres nogle ihærdige forsøg på at slukke ilden men uden held. Kl. 16 har branden bredt sig så meget, at den østrigske kaptajn Tegetthoff ombord på Schwarzenberg er nødt til at styre væk fra vinden og dampe nordvest mod Helgoland. Radetzky, de preussiske kanonbåde og Adler beordres alle til at følge trop.

Eskadrechef Suenson signalerer sine skibe til at optage forfølgelsen af den flygtende fjende, men i samme nu rammes Jylland, og fregattens ratline [del af skibes styremekanisme] bliver flået midt over af splinterne fra granaten. Jylland er klart det hurtigste danske skib, og da hun nu tvinges til foretage reparationer, må forfølgelsen opgives. Kl. 16.30 er det ikke længere muligt for de danske skibe at foretage noget over for fjenden uden at krænke det neutrale britiske farvand ved Helgoland. Derfor beordrer Suenson sine skibe til at indstille skydningen og lægge sig nordøst for øen for at afvente situationen.

De østrigsk-preussiske skibe når i sikkerhed i Helgolands farvande, og slaget er hermed slut. Efter at have foretaget reparationer beordrer Tegetthoff sine skibe tilbage til den tyske havn, Cuxhaven. De danske skibe sejler i første omgang til den nordfrisiske ø, Föhr, og derefter mod Kristiansand i Norge, da man modtager et telegram, der fortæller, at en våbenstilstand snart vil træde i kraft.

De danske tab er på 17 dræbte og 50 sårede. Mange af de sårede er så ilde tilredt, at de må til skibskirurgerne, som er nødsaget til at save sønderskudte arme og ben af. Fregatten Jylland lider de sværeste tab med 14 dræbte og 28 sårede. Østrigerne mister 37 dræbte og 93 sårede. Preusserne har grundet deres ringe deltagelse ingen tab.

Slaget må anses for en dansk sejr, da man tvinger de østrigsk-preussiske skibe ind i neutralt farvand efter Schwarzenberg er skudt i brand. Den danske sejr skyldes, at man til fulde har udnyttet et større antal af riflede kanoner ombord på de danske skibe. Ikke desto mindre er den strategiske situation i Nordsøen nu ændret. Flere østrigske skibe er på vej, og den danske flåde vil derfor ikke længere uhindret kunne foretage en blokade af de herværende tyske havne. Foreløbigt er der dog heller mere at gøre for nogen af parterne end blot at rette sig efter den kommende våbenhvile og afvente London-konferencens resultat.

Oversigt over flådeenhederne

Oversigt over flådeenhederne

Kort over manøvrerne under Slaget ved Helgoland.

Kort over manøvrerne under Slaget ved Helgoland.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: