13. maj 1864: Agnes Gads dagbog: Agnes forbander de dansk-tyske venskaber


Ved Gauerslund

Våbenstilstanden er en realitet, men det er som om nogle af tyskerne ikke helt har forstået, hvad det betyder. I hvert fald skulle Wrangel have befalet alle butikker i Vejle lukket for at presse indbyggerne til at betale en pengesum. Agnes forbander desuden det “upassende og unaturlige” venskab mellem danskere og tyskere, som flere her på egnen udøver.

Fra Agnes Gads dagbog 13. maj 1864:

Det er en mærkværdig ,Vaabenstilstand! For at en saadan virkelig eksistere, kunne vi ej længere tvivle om, da en Damper iaftes skal være løben ind til Vejle, men under tydsk Flag! Igaar Middags Klok. 12 ophørte ogsaa Demoleringen af Fredericia Fæstningsværker, efter at der baade med danske og fjendtlige Kræfter var arbejdet glubsk løs paa Ødelæggelsen, især voldsomt den sidste 1½ Dag, og sluttelig lige før Middag sendt en Del Ægtvogne (sandsynligvis velpakkede med alslags gode danske Krigsartikler ) til Kolding. De have nok sprængt baade Kongens-Port og Prindsens-Port, samt brændt en uhyre Mængde Tømmer og Palisader. De have ogsaa solgt f. e. p. 1 Læs gode Brædder for 3 Mark o.s.v. Jo jeg skal love for, at Østrigerne ere voreallerbedste Venner! som Pastor Friis saa smagfuldt og passende benævner dem. Nej, gid da Pokker havde det Kammeratskab og Venskab med Fjenden, som Flere her paa Egnen vise; Det forekommer mig meget baade upassende og unaturligt.

I Vejle holdes nok Vaabenstilstand paa en egen Maade! Jeg havde faaet Prøver fra et Par Kjøbmænd paa noget Kjoletøj, og sendte igaar med Barbara Bud om en Kjole hos Kjøbmand Varburg. Straks ved Ankomsten til Byen mærkede hun en forunderlig Stilhed, og hørte saa, at paa General Wrangel’s Befaling vare næsten alle Butikkerne lukkede, for at aftvinge Vejle Indvaanere den befalede Pengesum! Er det ogsaa Brug under Vaabenstilstand at røve? Naa, Kjolen fik jeg imidlertid. Barbara traf tilfældig en Kommis fra Varburgs, som besørgede Tøjet “stjaalet”. Nu er jeg altsaa “Hæler”, og det ovenikjøbet uden ringeste Samvittighedsnag!

Vore skikkelige Østrigere rejste da saa imorges. Vi have hele Dagen havt meget travlt med at gjøre rent, sole Sengeklæder og rede op til vor nye Indkvartering, som nu netop i dette Øjeblik komme. Jeg sidder heroppe paa vort kjære lille Værelse, første Gang i lang Tid; Sofie og jeg flytte nu atter herop; der bliver for pakket dernede i det lille Rum. Nej jeg maa lé, hvergang jeg tænker paa den lille Doktor! Sofie og jeg stode paa Østerlide og saa dem marchere forbi imorges; allersidst kom hél alene Hr. Doktoren, en lille tynd Fyr med et kort afstudset lyst Mundskjæg, blaa Jakke med blanke Knapper, lysegraa Bukser med store Blankstøvler udover helt over Knæene, en lille hvid Taske over Skuldren, medens en lille Stump Sabel, han trykkede ned med Haanden, stak lige bagud og løftede den Smule Skjød der var paa den korte Frakke ud i Vejret, struttende allerbagerst ud, som den yderste Svands! Vi kom hjertelig til at lé over ham, en Gemsejægerhat med en Masse nedhængende Hanefjeder fuldendte Bajadsen komplet! Sikken en lille bitte sød Pudelhvalp de have med, kulsort med højrødt Halsbaand sidder den og knejser nysgjerrigt paa Bukken af Bagagevognen; naa, nu kom der “et grim Asen” ( som Ane kalder dem) og løftede den af!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: