17. maj 1864: Agnes Gads dagbog: Agnes ærgrer sig selvfølgelig over den østrigske indkvartering … men nogle af dem er både høje og smukke!


Ved Gauerslund

Agnes Gad er jo kun et menneske. Og hun gør sig umage med at understrege, at hun naturligvis er ked af tyskernes tilstedeværelse. Men fornemmer man en snert af nysgerrighed og interesse også?

Fra Agnes Gads dagbog 17. maj 1864:

Fru Jacobsen er saa daarlig; jeg troer ikke hun lever. Det er saa tungt og saa trist; jeg kan slet ikke ret tænke paa Andet. Iforgaars var jeg der, og længes efter igjen at komme derover. Her have vi iøvrigt faaet Pindsegjæster, nemlig Polly og Emma, som kom igaar Formiddags og imorgen tidlig følge med hjem, naar de Andre tage til Kolding. Vi gik igaar Eftermiddags ned i Skoven, – aa, den var saa dejlig og Vandet saa blaat! Naturen er saa smuk og velsignet, men Menneskene ere onde. O, Gud give snart bedre Tider!

Vaabenstilstanden er jo afsluttet saaledes, at vi ophæve Blokaden, medens Fjenden forbliver i sin Stilling, men har forpligtet sig til at betale Alt, hvad de modtage. Iøvrigt vedblive Leverencerne, og vi faa i saa Henseende hverken mere el. mindre Bryderi end hidtil. Den første Dag vi havde vore Baroner, var det nær reven ud imellem Fader og v. Bittel, som var altfor kjærlig imødekommende og vilde slutte en formelig Vennepagt med Fader, til Dennes store Forbavselse. Fader afslog dette naturligvis paa det Bestemteste og fornærmede derved dybt Hr. Baronen, som nok har været vant til en meget venskabelig Omgang med Baj’s paa Follerupgaard, der, ligesom flere Andre heromkring, ikke lade til at kjende Forskjel paa Ven og Fjende! Derved – ikke alene fornærme de den Nation, til hvilken de høre og vort kjære Modersmaal, som disse Fremmede vilde røve fra os med Haan og Vold, – men de paadrage Andre, som holde Nationaliteten i mere Ære og kjærlighed, Ubehageligheder, da de Fjendtlige naturligvis ikke kunne begribe, at den ene Nabo modtager dem gjæstfrit og venskabeligt og den anden med Kulde. Senere have vi dog staaet paa en ret god Fod med vor Indkvartering, da alle personlige Fornærmelser jo ligge udenfor begge Parter. Jeg kan igrunden ogsaa rigtig godt lide Officererne. v. Bittel har fortalt, at ogsaa han har en sindsyg Moder, og derved vundet vor store Deltagelse. Iøvrigt mærke vi saare lidt til Officererne og tale næsten aldrig med dem; vi gaa i al Høflighed hver vore Veje. Blandt Tjenerne ere et Par Bagersvende, som bage meget godt fint Brød. De forstaa at forme det i de nydeligste Figurer, Hjerte Krands, Horn o.s.v. og smykke det tilsidst paa det Nydeligste m. Blomsterkrandse. Hauptmannen har sin Fornøjelse af at sende dette lækkre Brød omkring til Obersten og andre Officerer. Ogsaa os sendte han en Portion ind. Til Gjengæld sendte vi dem iaftes Rødgrød; – jo, vi ere fine Venner!

Stine Madsen var her igaar Eftermiddags; ogsaa hun ærgrede sig over Andres Venskabelighed mod Fjenden. Etatsraad Holk’s, som jo have boet paa Follerupgaard, men ere blevne aabenbare Uvenner med Baj’s og nu flytte ned til Md. Buhl paa Enemærke, have, af Mangel paa Plads (hvorfor de ikke Alle igjen nu flytte ned til Fredericia, kan Ingen forstaa) sendt deres Jomfru ned til Børkop Mølle. Hun er overordentlig alliance med de fjendtlige Officerer og Soldater, modtager Besøg af dem, spadserer med dem o.s.v., og Stine Madsen og Marie Buhl ere hel fortvivlede derover, da hun jo skal være deres Kammerat i denne Tid, og de let blive forvekslede med hende baade af Danske og Tydske, naar de sé en ung Dame dernede omkring sammen med Soldaterne. Mange af Bønderne have det ogsaa hedt og fedt med Fjenden, spiser sammen med dem o.s.v. En hæderlig Undtagelse blandt de mere Fremtrædende paa Egnen, danner Palle Elkjær paa Vellinggaard, som har beholdt en udmærket Holdning ligeoverfor Fjenden, – ligesom han var ved enhver Lejlighed forekommende imod Vore. Mange Bønder fra Omegnen (dog, saavidt jeg véed, ingen herfra) gjøre sig i denne sørgelige Tid en Fordel af at kjøre ned til Fredericia og for nogle faa Skilling kjøbe Masser af Jern, Brædder, Økser, Spader o.s.v. Der er ogsaa bleven hentet en Mængde Tømmer “blot for at brække det ned af de Danskes efterladte Barakker”, – tænk bare, hvor ædelmodigt at tilbyde – og hvor højsindet at modtage Sligt!

I Vejle vedblive 6 Butikker stadigt at være lukkede (tiltrods for Løvtet om, ej at hindre Handel og Vandel), ligeledes er det forment de i Havnen liggende Skibe at løbe ud. Alt Dette rimeligvis for at tiltvinge sig de udkrævede Røverpenge!

Personligt kan jeg dog ikke sige Andet, end at Tydskerne hidtil her hos os have opført dem ret rimeligt og høfligt; overalt er der jo naturligvis ubehagelige Undtagelser. Vi have grumme lidt med vore Officere at gjøre; i vore Stuer sætte de aldrig deres Fod; naar vi gaa ud i Haven, gaa de i Reglen ind, – saa vi have kun liden personlig Gene, naar man da fraregner den Ærgrelse at sé dem! Ja, i Kjøkken og Bryggers rumstere naturligvis Tjenerne fra Morgen til Aften, med samt den lange Lømmel af en Kok. Høj og ret smuk, meget langsom og utrolig doven, med Huen paa Snur og de bare Fødder i et Par gamle Tøfler, er denne et ægte Billede af en Lazarone!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: