17. maj 1864: Nyt fra London: Slesvigs deling tegner sig som mulig løsning…


Casinomødet handlede om Holstens udskillelse, men under overfladen lå spørgsmålet om Slesvig, som lettere vil kunne knyttes til Danmark efter en udskillelse af Holsten

Selvom det endnu kun bliver omtalt udenfor selve Londonkonferencens mødelokaler, virker en deling af Slesvig mere og mere som den sandsynlige løsning på konflikten.

Londonkonferencen begyndte i slutningen af april, og indtil videre har eneste resultat været en fire ugers våbenstilstand. Men efter våbenstilstanden trådte i kraft 12. maj, kan forhandlingerne nu koncentrere sig om at søge at finde en løsning på de dansk-tyske modsætninger. På et helt overordnet plan synes konflikten at kunne løses på tre måder.

  1. Danmark bevarer Slesvig og Holsten, men skal leve op til 1851-52-aftalerne. Det er dette krav Østrig og Preussen oprindeligt gik i krig på.
  2. Slesvig og Holsten samles og optages i Det Tyske Forbund, men holdes under kong Christian d. 9. Slesvig-Holsten og kongeriget Danmark vil således fortsat være forbundet gennem en personalunion. Personalunion-forslaget kan evt. kombineres med en mindre grænserevision mellem kongeriget og Slesvig
  3. Slesvig deles således at den sydlige del tilknyttes til Holsten og den nordlige indlemmes i kongeriget. Holsten og Sydslesvig vil herefter været helt statsretsligt adskilt fra Danmark

Den første løsning har Danmark erklæret sig villig til at diskutere ved flere lejligheder. Men selvom det var dette spørgsmål Preussen og Østrig oprindeligt gik i krig på, vil ingen af dem acceptere det nu da det vil være et for lille udbytte af krigen. Selv hvis de to tyske stormagter ville acceptere det, ville det sandsynligvis skabe oprørslignende tilstande i Det Tyske Forbund, som ville betragte det som et knæfald for Danmark. Løsning nr. 2 er den som det konservative Østrig i virkeligheden ville foretrække. Det ville sikre at Slesvig vindes for Det Tyske Forbund, og at de tyske nationalistiske strømninger derfor ville kunne tilfredsstilles. Samtidig vil en personalunion også betyde, at de formelle aftaler overholdes idet løsningen ikke ville rokke ved Christian d. 9.’s arveret, og derfor kan siges at leve op til Londontraktaten fra 1852. Problemet med personalunion er imidlertid, at hverken Preussen eller den danske regering ønsker denne løsning. Mens den danske konge måske nok kunne acceptere tanken, er den ganske fremmed for de ledende nationalliberale politikere. Den vil nemlig betyde både at Slesvig går tabt, mens Danmark kommer under en konge, der samtidig er tysk fyrste for et område, der er helt udenfor danske politikeres kontrol og indflydelse. Det der tegner sig nu, er derfor en løsning efter den tredje model. Altså hvor Slesvig deles. Problemet er dog her, dels at det er i modstrid med Londontraktaten, dels hvor delingslinjen skal gå.

De uformelle drøftelser begynder nu at tale om mulig deling, mens man på de formelle møder endnu går som katten om den varme grød. På dagens konferencemøde når man således ikke længere, end at de tyske magter forlanger en statslig udskillelse af hertugdømmerne fra Danmark, mens Danmark vedvarende holder fast i Londontraktaten, og ikke vil stille selvstændige forslag. Men det står altså mere og mere klart for både krigsførende og neutrale parter, at det eneste mulige kompromis i denne strid er en deling af Slesvig …

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: