19. maj 1864: Agnes Gads dagbog: Agnes er frustreret over våbenhvilen – “Enten Krig eller Fred!”


Ved Gauerslund

Agnes Gad er ved at være frustreret over den uvished, der kendetegner våbenhvilen.

Fra Agnes Gads dagbog 19. maj 1864:

Gudskelov, vi dog fik børstet den østrigske Flaade, som de have pralet saa meget af, ved Helgoland, før denne fordømte Vaabenhvile! Med denne ere vist alle Danske saare misfornøjede: Enten Krig eller Fred!

Jeg var da med i Kolding igaar. Det var en anstrængende Tur; men jeg har taalt den som en Hest, – hvilket er saare heldigt, da jeg idag virkelig ikke har Tid til klynke. Paa Vejen satte vi Polly og Emma af i Herslev og drak Kaffe hos Fru Schjerning. Hun var nu lidt raskere, men har atter store Uheld. Hendes ene Hest var farlig syg, og hendes 4 bedste Køer har hendes elskværdige Ven, Hr. Baj paa Follerupgaard, som gjentagne Gange tilbød at tage dem paa Foer, dersom hun kom i Forlegenhed for Furage, sultet mere end halv tildøde. Men saa har han jo dog været den ædelmodige Patron og har tilmed Raad til at give sine kjære østrigske Officerer gratis Fløde og Smør! Han er deres Ven og Kammerat, og gaaer, tilligemed Holstes paa Nebbegaard, for Egnensmest dannede Familier! Fru Holst har ogsaa overladt sin Indkvartering sin Dagligstue,uden derfor selv at flytte ud; hendes Sofa staaer der og hvergang hun har en Time tilovers, sidder hun inde hos sine elskværdige Officerer! Det er virkelig en Christenkjærlighed, som er rørende!

I Kolding have de lidt meget ved Krigen, og ofte været meget uheldige med de Personligheder, som bleve indkvarterede der. Deres store smukke Sal seer ud som en Røverrede, – snavset og med Betrækket hængende i Laser ned ad Væggene! For Tiden have de Ingen, men deres Lejlighed skal, efter Befaling staa parat til hver Dag, det vil sige, hele nederste Etage. Allermést have de dog næsten lidt af den skrækkelige uvished i sin Tid, om Byen skulde tages med Storm af Tydskerne? og senere de første Dage efter disses Indrykning, af Frygt for at det maatte være de Danskes Plan at overrumple dem der! Mange gruelige Rygter have været igang. Af Nyt hørte vi slet Intet, med Undtagelse af, at tre Aars Forstærkningsmandskab skal være hjempermitteret; for hvor lang Tid, vides ikke.

I Fredericia gik igaar Rygtet om Fred! Men jeg troer ikke derpaa. Ak, hvad skal man dog ønske? En Fred nu, vil blive dyrekjøbt.

En lille moersom Scene vil jeg dog bevare for Hukommelsen. Som jeg igaar Middags i Kolding stod nede i Gangen med noget af mit Tøj, kom en Militair ind af Gadedøren og spurgte mig paa Dansk, om Provst Gad boede her. Et flygtigt Blik lod mig formode, det var en preusser, og jeg svarede med et kort “Ja!” -” Om han var hjemme?” “Ja, det vidste jeg virkelig ikke.” Jeg var hél gnaven over at skulle staa der og vrøvle med den Preusser, da et gjentaget Spørgsmaal i den samme besynderlige – overordentlig høflige og dog ligesom familiære – Tone, hvori han talte til mig, hvilket nu først ret vakte min Opmærksomhed, fik mig til at vende mig hélt om imod ham og mønstre ham med et forundret Blik. Vor egen Kokarde! – Det var en dansk Officer! Nu saa jeg først, at han bar den højre Arm i Bind. Jeg skiftede i en Hast Tone; – ja, det er latterligt; men jeg blev saa mageløs glad i det Øjeblik! Gud véed, hvad Mennesket tænkte over min forskjellige Opførsel, han stod og smaalo; jeg er Elisa mageløs taknemmelig for den store Dannebrogssløjfe, jeg bar paa Brystet; min Farve var da iøjnefaldende nok; om jeg end ellers lod lidt lunet!

Vi havde Emilie Niz med til Møllen hjem fra Kolding. Hun fortalte, at selve Kolding By, med Undtagelse af ganske Enkelte, har holdt sig fortræffelig ligeoverfor Fjenden; – medens man derimod ikke kan sige det Samme om Omegnen. I Nørre-Bjert skal have været et Bal for de østrigske Officerer, hvori danske Damer have deltaget, navnlig 7 (det er jo et helligt Tal) Lærerinder derfra Landsbyen, hvoriblandt Prpt: Schæffers, – hvilke ogsaa skulle leve paa en fortrolig Fod med Tydskerne, tiltrods for deres ellers tilsyneladende Patriotisme. Derimod skulle Pastor Knudsen’s i Stenderup baade være danske og have Mod til at lade danske.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: