23. maj 1864: Fædrelandet gør status over stormagternes hensigter ved Londonkonferencen. Måske kan Danmark forvente hjælp fra England?


Den nationalliberale avis Fædrelandet redegør i dagens udgave for intentionerne blandt de forskellige stormagter, Det Tyske Forbund, slesvig-holstenerne og Danmark. Mest overraskende er, at der tilsyneladende er rygter om, at England vil gå ind i konflikten på dansk side, hvis ikke en fred opnås ved konferencen.

Den nationalliberale avis, Fædrelandet, redegør i dagens udgave for intentionerne blandt de forskellige stormagter, Det Tyske Forbund, slesvig-holstenerne og Danmark. Mest overraskende er, at der tilsyneladende går rygter om, at England vil gå ind i konflikten på dansk side, hvis ikke en fred opnås ved konferencen.

Ligesom så mange andre følger den nationalliberale avis, Fædrelandet, også intenst med i, hvordan konferencen i London udspiller sig. Men ligesom alle andre må også avisen nøjes med de sparsomme og forsinkede oplysninger, der slipper afsted af den engelske hovedstad. I dagens udgave forsøger Fædrelandet at gøre status over de forskellige intentioner blandt henholdsvis de forskellige stormagter, Det Tyske Forbund, slesvig-holstenerne og Danmark:

Om Conferencen og Magternes Stilling haves endnu kun usikkre Meddelelser, og nogen egentlig Klarhed er ikke at opnaae heraf. Hvad Preussen angaar, da udtaler en Artikel i den ministerielle «Provinzial-Correspondenz», at [den preussiske, red.] Regeringens Forslag er affattet i meget vage Udtryk, nemlig «Hertugdømmernes Selvstændighed og Frihed», fordi det tillader forskjellige Fortolkninger. Den har da friere Hænder, alt eftersom det viser sig, hvad den kan Opnaae, Personalunion [mellem den danske konge og hertugdømmerne red.], Augustenborgeren [Friedrich af Augustenborg som regent af hertugdømmerne, red.] eller Tilknytning til Preussen. En saadan forsigtig Optræden er nødvendig under den Uvished, hvori man befinder sig med Hensyn til de andre Stormagters Holdning. Østerrig vil endnu helst have Personalunion, vil til Nød gaae ind paa Augustensborgerens Ophøielse til Hertug, men vil paa ingen Maade tillade Hertugdømmernes Tilknytning til Preussen. v. Beust [Friedrich Ferdinand von Beust, red.] har i London paa det tydske Forbunds Vegne erklæret sig imod enhver Forbindelse mellem Danmark og Hertugdømmerne, og har altsaa kun sluttet sig til de to Stormagters Forslag (absolut politisk og administrativ Autonomi, fælles Stænder, egen Indfødsret og Tilslutning til Forbundet) under Forbehold af Forbundets Afgjørelse af Arvefølgen. Schleswigholsteinerne selv ville bevare deres Hertug, men til Gjengjæld føie Preussen ved at give det fast, militair Stilling ved Eider og Slien, Havne i Kiel, Eckernførde og Alssund, og en Skibsfartcanal mellem Nord- og Østersøen! De trøste sig med, at Kong Vilhelm [den preussiske konge red.] i Koblenz skal have erklæret ikke at ville stræbe efter en Erobring, men kun vil befrie Hertugdømmerne og tilfredsstille Tydskland, og haabe, at den preussiske Kronprinds, som er en ivrig Beskytter af Augustenborgerens Fordringer, skal kunne opnaae Anerkjendelse for disse og ordne den nye Stats Stilling til Preussen i Militair- og Toldforhold o. desl.

Hvad de neutrale Magter angaar, da er man endnu mere henvist til blotte Antydninger. England er meget forstemt, og de liberale Blade saavelsom de oppositionelle ophidse Folket imod Tydskland. «Morn. Post» vedbliver at fordre, at England forbereder sig til Handling, for at gjenoprette sin moralske Indflydelse. «La France» forsikkrer, at Rusland meget energisk har udtalt sig for det danske Monarchies Integritet, men at det dog endnu før Dybbøl-Skandsernes Erobring har erklæret Preussen og Østerrig ikke at ville modsætte Hertugdømmernes Tilknytning til Tydskland, saafremt de to tydske Stormagter ville forpligte sig til at modarbeide en skandinavisk Unions Oprettelse. Endvidere antages den franske Regerings Holdning at være… at den dansk-tydske Strid fremfor Alt er et Nationalitets-Spørgsmaal, og at man derfor især ved en endelig Løsning maa tilfredsstille Nationalitets-Interesserne. Da Slesvig nu delvis er tydsk, maa denne Del forenes med Holsten, men denne nye Stat kan vanskelig stilles i Personalunion med Danmark. Man maa derfor lade Befolkningen selv vælge sig en Hersker. Som Delingslinie angives det nordlige Affald af Dannevirkestillingen (altsaa ovenfor Byen Slesvig). Til Gjengjæld for denne Udvidelse af Tydskland mod Nord, mener man, at Frankrig vil kræve Erstatning ved Speier, Landau, Worms eller Saarbrücken…”

Om den danske delegation ved Londonkonferencen skriver Fædrelandet:

Da de tydske Stormagters Repræsentanter i Mødet den 17de erklærede sig løste fra Londontractaten, paastode de neutrale Magter, især England og Rusland, at den skulde agtes af Alle og gjøres til Udgangspunkt for Underhandlinger. De danske Afsendinge erklærede da, at Danmark ikke vilde indgaae paa nogen Fred, som ikke gav det Besiddelsen og det fulde Herredømme i Slesvig. Det ville nok kunne indgaae paa en Grændseregulering, men den maatte naturligvis drages ved Eideren, thi Alt Nord herfor var Dansk. Der kom selvfølgelig intet Udbytte af en Forhandling, hvor Parterne stod saa skarpt overfor hinanden; for en Forms Skyld toge de Danske Modstandernes Forslag til Efterretning, og det næste Møde fastsattes til d. 28de. Hvis man da ikke kan blive enig om et Fredsgrundlag, ville Fjendtlighederne paany begynde, og England ville da hjælpe Danmark, selv om de andre Magter forbleve neutrale. – Dette Sidste stemmer med tydske Blades Paastand om, at England kun formaaede Danmark til at gaa ind paa Conference uden Blokade, ved Løfte om at hjælpe det, saafremt Fredsværket strandede.”

Ifølge Fædrelandet vil Danmark altså næppe gå ind på en deling af Slesvig. Det er også værd at bemærke af Fædrelandets reportage, at det ikke er almindelig viden, at Bismarck ikke ønsker Friedrich af Augustenborg som hertug over Slesvig og Holsten. Derimod har Fædrelandet tidligere gjort opmærksom på, at Preussen ønsker at indlemme Slesvig i sit rige. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det dog, at Fædrelandet her bringer information om, at England tilsyneladende er klar til at gå ind i konflikten på Danmarks side uden støtte fra andre neutrale magter, hvis Londonkonferencen ender uden resultat. Dette stemmer i hvert fald ikke overens med, hvad avisen tidligere har bragt om Englands intentioner. Er der tale om indholdsløse rygter eller vil den dansk-tysk strid virkelig kunne udvikle sig til en krig mellem flere stormagter? Vi må vente og se.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: