27. maj 1864: P. Laue Petersen er fortsat indkvarteret, og trods en fredelig tid byder opholdet bl.a. på vådeskud, flere timers daglig eksersits og skærmydsler omkring maden


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Mens der er våbenhvile, er Peter Laue Petersen indkvarteret i Asserballe på Midtals, og han beretter om opholdet:

I Asserballe lagte vi indtil den 4.Juni, men I skal ikke tro, vi fik nogen Frihed, da vi ekserserede 4 Timer hver halve Dag og den øvrige Tid var optaget med Pudsning, som ogsaa havde slemme Følger. Det var to fra Ærø, naboer fra Hjemmet. De var ved at pudse Geværet, som var ladt, og af Uforsigtighed gik den ene Bøsse af og traf sin Kammerat, saa han blev død paa Stedet, men efter den Tid pudsede vi ikke Geværet mere, naar det var ladt, men den Kammerat, som havde skudt sin Ven og Nabo, havde nær gaaet fra Forstanden. –
Vor Exerserplads havde vi ude ved Almsted, en mark som gik ned mod Notmark Kirke, saa vi havde en god halv Times March ud til Exerserpladsen hver halve Dag. Adskillige gange havde vi Felttjeneste nede i Oleskobbel og Blommeskobbel. Engang havde vi Gudstjeneste nede paa Højen i Blommeskobbel. Præsten stod oppe paa Højen og Kompagniet stod rundt om Højen, men hans Prædiken var ikke om andet end vi skulle ofre Liv og Blod for Fædrelandet. Vi gik ogsaa et Par Gange til Badning, som vi snart trængte til. Vi fik al vores Forplejning udleveret, Ærter og Flæsk den ene Dag, Ris og Oksekjød den anden Dag og en halv Pælg Brændevin hver Dag. Vi kogede selv, det vil sige, der var en Soldat, som var Kóks. Ham vi havde hos os, det var en Kjøbenhavner, en Bager, men det var det største Svin, der var ved hele Compagniet. Han havde saa mange Lus, de krøb ham rundt paa Frakken. Det var min Sidekammerat. Jeg husker godt fra Dybbøl, naar vi lagte i Barakkerne, at det første han tog sig for, naar han havde lagt sig ned, knappede Klæderne op og luskede (kradsede) sig. Det var en dejlig Slof at ligge ved, men da han nu var Bager, forstod han nok at stege. Men den Dag, han kogte Risengrød, da var der tit Spektakel, naar vi skulde til at spise, for at faa Smør i Grøden skillingede vi sammen, men det varede kun et Øjeblik, saa var Smørret forsvunden af Grøden, thi en hver Mand var bange for ikke at faa sin Part og derfor blev der stærkt dyppet i Smørret, men saa aad vi Grøden bagefter med Øl til. Med Stegen var det ogsaa utilfredshed. Den skulde Kóxen skjære i Stykker og give hver Mand en Stump paa Tallerkenen. Vi var 30 Mand, og Stegen skulde i lige saa mange Stykker. Det var et vanskeligt Stykke Arbejde for Bageren. Saa begyndte den ene og saa den anden: ”Din store Bagertamp, mit Stykke er meget for lille, den anden fik meget mere!” – ”Hold du din Kjæft, jeg faar ikke engang en Smule selv”. – ”Aah! Din store Bagertamp, du har været ved Steggryden hele Formiddagen, du vil nok faa din Part!” – Saaledes gik det hver Dag, at Bageren ikke var gal. Al den Tid vi laa der, gik med Lyst og Plæseer, vi havde snart glemt Krigens Rædsler. Pinsen var overstaaet, den fejrede vi nede i Skoven Fryndsholm. Der var en fri Plads midt inde i Skoven. Der dansede vi, den ene Soldat med den anden. En havde faaet en Violin og spillede, men den fredelige Tid var snart forbi.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: