28. maj 1864: Møde i London: Den engelske delingsplan drøftes, og tyskerne foreslår hertugen af Augustenborg


fff

Officielt er kun den sydligste af de forskellige delingsideer blevet fremsat, mens de øvrige figurerer internt i de forskellige delegationers drøftelser

Dagens møde på Londonkonferencen er blevet imødeset med en vis spænding, da det er her den engelske udenrigsminister Lord Russell ville fremlægge sit forslag om at dele Slesvig og slå den sydslesvigske del sammen med Holsten i en ny slesvig-holstensk stat.

Før dagens møde havde den danske delegation ønsket at regeringen gav den handlefrihed til at modtage forslagene positivt, hvis den skønnede det hensigtsmæssigt, men den danske regering har tøvet. Dels er der uenigheden mellem kongen og de nationalliberale ministre om, hvorvidt en deling af Slesvig eller en personalunion vil være den foretrukne løsning. Dels er den danske regering nervøs for at forlade de garantier man har ifølge Londontraktaten. Konsejlspræsident Monrad frygter, at hvis først Danmark accepterer princippet om en deling, vil man let kunne ende i en situation, hvor grænselinjen rykkes gradvist længere mod nord under de videre forhandlinger. Den fare påpeger Monrad i en instruktion til den danske delegation d. 26. maj. Den danske delegation får handlefrihed til at gå ind på forslag, men samtidig understreger Monrad også overfor delegationen, at den så vidt muligt ikke skal binde den danske regering, men søge at sikre den handlefrihed til det sidste.

Der er dog heller ikke noget der tyder på, at det konkrete engelske forslag om en grænse ved Slien-Dannevirke har nogen gang på jord. I går den 27. maj har den preussiske delegation meddelt den engelske udenrigsminister, at de tyske magter vil anse en Slien-Dannevirke grænse for ganske uantagelig.

Londonkonferencens møde i dag begynder med, at de tyske magter erklærer, at de nu forlanger Slesvig og Holsten helt adskilt fra Danmark, og samlet i en stat under hertugen af Augustenborg. Den augustenborgske løsning er egentlig Østrigs ide, men Bismarck og Preussen spiller i første omgang med af taktiske grunde. Herefter fremlægger den engelske udenrigsminister Lord Russell sit forslag: For at finde en løsning må man forlade traktatgrundlaget fra 1852, og England foreslår derfor at Slesvig deles ved Slien og Dannevirke. Områderne syd herfor afstås til Tyskland, mens resten af Slesvig forbliver hos Danmark under stormagtsgaranti. Både Frankrig og Sverige udtaler sig positivt om det engelske forslag.

Fra preussisk side erklærer man sig enig i princippet om en deling af Slesvig, og udtaler at man vil underkaste forslaget “velvillig undersøgelse”. Samtidig påpeger preusserne dog også, at en så sydlig delingslinje kun vil gøre problemerne værre, da hele mellemslesvigs tysktalende befolkning så kommer under Danmark. Fra dansk side udtaler delegationen at man vil indberette forslaget for regeringen, men at man stadig mangler at få klarhed over de tyske magters holdning, samt hvilke garantier,  der kan følge forslaget. Og længere kommer man så ikke i dag. Den danske delegation skal nu drøfte forslaget med regeringen i København. Næste møde er den 2. juni, hvor den danske regering vil fremsætte en erklæring om det danske syn på delingsforslaget. Men der er næppe tvivl om, at de tyske magter aldrig vil kunne acceptere Slien-Dannevirkelinjen uanset hvad den danske regering kommer frem til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: