1. jun. 1864: Den danske overkommando er i forhandlinger med Østrig-Preussen om udveksling af krigsfanger


I den første del af maj blev der truffet en overenskomst mellem Østrig, Preussen og Danmark om gensidig frigivelse af invalide krigsfanger. Under våbenhvilen har Østrig og Preussen gerne villet følge op på denne aftale, og den 24. maj fremsatte de to stormagters overkommando et forslag om at udveksle samtlige mandskaber i dansk fangeskab, både soldater og søfolk.

Danske krigsfanger i Schweidnitz, 1864. Soldaterne er fra 20. regiment. Den danske overkommando er i disse dage i gang med at forhandle en mulig fangeudveksling med Preussen og Østrig. (Foto fra Det Kongelige Bibliotek, kb.dk).

Danske krigsfanger i Schweidnitz, Preussen, 1864. Soldaterne er fra 20. regiment. Den danske overkommando er i disse dage i gang med at forhandle en mulig fangeudveksling med Preussen og Østrig. (Foto fra Det Kongelige Bibliotek, kb.dk).

I dag har den danske overkommando indvilliget i en fangeudveksling men stiller den betingelse, at de tilfangetagne preussiske søfolk skal udveksles for danske hærofficerer i preussisk fangeskab: Skibskaptajner mod kaptajner eller løjtnanter og styrmænd mod løjtnanter.

Det tyder på, at den danske hær ønsker at imødegå en efterhånden akut mangel på erfarne officerer ved at forhandle sig til nogle af officererne i fangeskab. En sådan udveksling vil dog næppe fjerne manglen men nærmere være et plaster på et åbent sår. Om preusserne og østrigerne vil gå med til denne aftale er desuden endnu usikkert.

Hvis aftalen skulle gå i vasken, er man fra dansk side ikke desto mindre alligevel rede til at udveksle en række fanger: 6 underofficerer, 4 trompetere, 1 hornist, 24 gefreitere (korporaler) og 93 menige imod 9 danske underofficerer, 1 gendarm, 1 spillemand, 24 underkorporaler og 93 menige.

En eventuel udveksling er blevet sat til den 30. juni ved Brohuset i Sundeved.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: