2. juni 1864: Nyt møde i London. En grænsedragning er ikke rykket tættere, men Bismarck taler nu om folkeafstemning


Arveprins Friedrich af Augustenborg gør krav på herredømmet over Slesvig og Holsten

Arveprins Friedrich af Augustenborg gør krav på herredømmet over Slesvig og Holsten. Men han har aldrig været Bismarcks kop te, og mens Londonkonferencen ikke rykker sig ud af flækken, er det lykkedes Bismarck at køre ham ud på et sidespor

På Londonkonferencens seneste møde d. 28. fremlagde den engelske udenrigsminister sit forslag om at dele Slesvig ved en linje Slien-Dannevirke. De tyske magter godtog principperne i forslaget selvom de udenfor mødet slog fast, at Slesvig kunne deles, men at Slien-Dannevirkegræsen aldring kunne komme på tale. Den danske delegation udtalte sig forsigtigt om forslaget, men ville ikke binde den danske regering før man kendte den tyske holdning i detaljer og vidste hvilke garantier, der fulgte med.

Siden d. 28. maj er der foregået ivrig uofficiel mødeaktivitet. Den 31. maj mødtes de neutrale magter med repræsentanterne for Østrig, Preussen og Det Tyske Forbund. Her nævner de tyske magter at de kan godtage en deling af Slesvig ved en grænse fra Aabenrå til Tønder. De neutrale magter er ganske opgivende overfor dette tyske tilbud, som de regner for en alt for lille indrømmelse til danskerne. Den preussiske delegerede nævner derfor uofficielt muligheden af en grænse nord om Flensborg og til Tønder, hvilket dog ikke har opbakning hos hverken Østrigs eller Det Tyske Forbunds repræsentanter. Den preussiske repræsentant nævner også Bismarcks seneste ide om en afstemning i Mellemslesvig om tilhørsforhold. Det er en ide Bismarck har lanceret af PR-mæssige hensyn og for at kaste grus i maskineriet, og det er i høj grad en rød klud i ansigtet på de fleste af de øvrige stormagter. Ideen var oprindeligt fransk, men her var det hele Slesvig, der samlet skulle stemme om hvem der skulle være den nye hertug. Det Bismarck her foreslår gennem sin delegerede er helt anderledes radikalt, og Østrig er da heller ikke glade for perspektivet. En af de engelske delegerede slår fast, at England ikke kan godkende princippet om at grænser trækkes ved folkeafstemning og han tilføjer sarkastisk, at princippet sikkert vil blive modtaget med glæde i de mange områder med ikke-tyske nationaliteter, der ligger under både Preussen og Østrig.

På selve konferencemødet i dag den 2. juni erklærer den danske delegation officielt, at man modtager forslaget om en grænse Slien-Dannevirke, selvom man ønsker grænsen forrykket en smule mod syd, så kong Christian d. 9.’s barndomshjem også komme med i det nye danske Slesvig. Kan dette forslag ikke godtages ønsker Danmark at træde tilbage på Londontraktatens grund, som sikre den danske konge både Slesvig og Holsten. Det står dog på mødet endnu klarere end tidligere, at de tyske magter aldrig har villet acceptere en Slien-Dannevirke grænse. Den preussiske ide om en folkeafstemning bliver nævnt, uden at blive fremsat som egentligt forslag. Den danske delegation udtaler, at så længe de tyske magter holder fast ved Flensborg-Tønder-linjen som det yderste de kan strække sig, er det svært at forestille sig at man kan nå til enighed. Danskerne udtrykker også tvivl om, hvorvidt der kan findes en linje gennem en afstemning, der vil tilfredsstille Danmarks militære og kommercielle interesser. Længere når man ikke, og til slut drøftes blot om våbenstilstanden skal forlænges. Den danske delegation lover at råde regeringen til at overveje en forlængelse. Næste møde er 6. juni, men de stridende parter står stadig langt fra hinanden.

I øvrigt kan det også berettes, at hertugen af Augustenborg, der længe har spøget i kulisserne som en mulig hertug af Slesvig-Holsten, nu er kørt ud på et sidespor af Bismarck. Bismarck har på skrømt støttet hans sag af politiske årsager, men har stillet så strenge krav, at et Slesvig-Holsten under hertugen reelt set vil blive en preussisk vasalstat. Bismarck mødes personligt med hertugen d. 1. juni, og selvom hertugen erklære sig villig til at imødekomme nogle af kravene, bruger Bismarck mødet som anledning til at meddele Østrig, at Preussen ikke længere kan støtte hans kandidatur. Det står nu mere og mere klart, at den del af hertugdømmerne der afstås af Danmark, vil komme til at stå direkte under Preussisk og Østrigs kontrol.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: