3. juni 1864: Nyt fra London: De neutrale pønser på nyt kompromisforslag. Vil Danmark falde tilbage til Flensborg?


 

A. F. Krieger fra den danske delegation i London

A. F. Krieger fra den danske delegation i London, er begyndt at tænke i en grænse, der i det mindste sikrer Flensborg for Danmark

Efter gårsdagens møde på Londonkonferencen er man ikke nået nærmere en løsning, og selvom danskerne har håbet at England vil stå fast ved deres forslag om en Slien-Dannevirke grænse, er England sammen med Rusland nu ved at strikke et kompromisforslag sammen. Forslaget lyder på, at Danmark afstår Lauenborg, Holsten og en del af Slesvig, og til gengæld får en europæisk garanti for det resterende område. Mht. hvor grænsen skal gå, lyder forslaget blot, at der skal forhandles videre om den, men at den skal tage hensyn til Danmarks militære og kommercielle interesser. Forslaget er russisk, men det bliver modtaget positivt hos den engelske delegation, der vil forhandle videre om det med franskmændene.

Samtidig er man blandt de danske delegationsmedlemmer ved at overveje konsekvensen af tyskernes afvisning af Slien-Dannevirke grænsen. Det nationalliberale medlem af delegationen A. F. Krieger telegraferer i dag hjem til København og anbefaler regeringen, at Slien-Dannevirke grænsen bør være det danske ultimatum, og at Danmark ikke bør forlænge våbenstilstanden, hvis tyskerne ikke accepterer denne grænse. Samtidig noterer Krieger dog i sin dagbog, at en grænse fra Kappel til Husum, der giver Flensborg til Danmark, muligvis kan accepteres, hvis Slien-Dannevirke-grænsen må opgives. Disse nye tanker er inspireret af, at den franske kejser Napoleon, har nævnt en grænse syd om Flensborg som en mulighed. Men i første omgang anbefaler Krieger altså København, at sætte hårdt imod Hårdt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: