4. jun. 1864: P. Laue Petersen flytter kvarter og oplever afstraffelse af soldaterne


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen fortæller om dagene i begyndelsen af juni:

Vaabenstilstanden var udløben og den 4.Juni marcherede vi fra Adserballe ud til Arnkilskov, hvor vi lagte som Reserve i nogle Barakker bag Skoven. Om Aftenen kom vi ud paa Forpost ved den nordlige Ende af Skoven ned til Augustenborg Fjord. Om anden Dags Aften blev vi afløst og marcherede til Vollerupbarakkerne. Der var vi kuns i 3 Timer, saa marcherede vi til Sundsmarkbarakkerne. Der lagde vi i et par Dage. Stabsquarteret var paa Rævlingbjerg og lige overfor i Frostes Mark var en hel masse Barakker, lige ved Chauseen (landevejen) lagte 2 smaa Barakker, hvor Soldaterne blev straffede, naar de havde forset dem, det var med Krumslutning i 24 Timer. Haandledene blev spændt ned til Fodlederne, og der laa de og væltede og vred sig af Smerte. Det bedste var, naar de kunde faa nogen til at give dem en Flaske Brændevin, saa de blev helt døddrukken. Bukserne blev ogsaa ved Lejlighed slemt tilsmurte. Saadan en Straf kunde de faa blot ved at tage lidt Brænde til at koge ved.
Vi laa der i Barakkerne i nogle Dage.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: