5. juni 1864: Spænding før morgendagens møde: Danskerne truer med at bryde forhandlingerne


fff

Både internt i den danske delegation (se 3. juni) og internt hos englænderne overvejes nu, om løsningen kan blive en grænse mellem de 4 hidtil nævnte (som er markeret på kortet), der giver Flensborg til Danmark.

Der er spænding i England før morgendagens konferencemøde på Londonkonferencen. De neutrale magter Rusland, England og Frankrig overvejer at stille et forslag, der vil dele Slesvig og give Danmark garanti for det resterende område. Forslaget indeholder imidlertid intet om hvor grænsen skal gå, og alene derfor er den danske delegation stærkt betænkelig ved det, da man derved kan blive tvunget til at sige “ja” til deling af Slesvig uden at vide hvor meget man får.

Et andet problem er våbenstilstanden som står overfor at udløbe, og her har delegationen netop i dag modtaget en instruktion fra den danske regering om, at regeringen ikke kan godkende våbenstilstandens forlængelse, hvis ikke tyskerne acceptere Slien-grænsen, eller englænderne lover Danmark ikke at ville støtte nogen nordligere grænse end Slien-grænsen. Det er utænkeligt at tyskerne i morgen vil godtage en Slien grænse, og det er tvivlsomt om England vil binde sig af de danske ønsker, når de selv planlægger et modforslag, der ikke nævner en specifik grænse. Der er derfor en udbredt frygt blandt de neutrale magter for, at konferencen skal blive sprængt i morgen. Særligt englænderne arbejder aktivt på at søge at undgå dette, men fredsforhandlingerne hænger altså i en tynd tråd.

Der er dog stadig engelsk sympati for danskerne og deres situation, men England vil ikke for evigt binde sig til kun at ville støtte Slien-grænsen sådan som danskrene ønsker. Den engelske premierminister Lord Palmerston noterer i dag, at England vil holde fast i Slien-grænsen sålænge, der er håb for at den kan fås. Men herefter vil man råde Danmark til at acceptere en nordligere grænse, som stadig giver Flensborg til Danmark. Den engelske udenrigsminister Lord Russell er inde på de samme tanker da han noterer, at det bedste ville være et fransk-engelsk forslag om en grænse, der giver Flensborg og Husum til Danmark, og garanterer Danmark hjælp, hvis tyskerne ikke accepterer. Han er dog i tvivl om man kan få franskmændene med til det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: