18. juni 1864: Forvirring i London og krise i Kbh. Konferencen i fare for at bryde sammen


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Christian 9. (1818-1906) blander sig nu mere aktivt fra København, og da han er lodret uenig med sit ministerium, men har problemer med at finde et andet, gør det ikke sagerne lettere.

Dagens møde på Londonkonferencen synes ikke at have bragt nogen løsning i sigte, og en krise i København er også ildevarslende nyt for de der håber på en løsning.

I København er der regeringskrise, da kong Christian d. 9. har afvist at gå ind på en engelsk ide om at Slesvig skal deles ved voldgift. Så ser han hellere en personalunion mellem Danmark og et samlet Slesvig-Holsten. Det er imidlertid de nationalliberale stærkt imod, da det for dem at se er en de facto adskillelse af Slesvig og Danmark. Samtidig er det heller ikke et forslag der har noget håb om, at blive vedtaget på konferencen. Ikke desto mindre står kongen fast, og det betyder at der ikke kan sendes nogen fyldestgørende instruktion til den danske delegation da konge og ministerium er splittet. Konsejlspræsident D. G. Monrad har givet kongen til den 20. juni til at finde et nye ministerium, der kan gennemføre hans politik, og kongen ligger i forhandlinger med forskellige konservative politikere.

Op til selve mødet på Londonkonferencen den 18. juni er man særligt fra engelsk side bange for, at det trækker mod krig med de tyske magter. Mødet i dag bliver dog en rodet affære, uden nogen form for afklaring. Ved mødets begyndelse fremsætter Preussen sit forslag om afstemninger i Slesvig, men stort set alle andre (selv Østrig) tager afstand fra forslaget. Fra dansk side nævner man muligheden for at trække sig tilbage til Londontraktatens garantier om at Slesvig tilhører Danmark, men til det svarer Preussen, at det ikke længere er bundet af Londontraktaten. Det fører til protester fra de neutrale magter, der alle mener Preussen er bundet af traktaten overfor dem. Herefter præsenterer den engelske udenrigsminister Lord Russell sit forslag om mægling eller voldgift ved en neutral fyrste. De tyske magter modsætter sig, at en sådan mægling ville skulle være bindende, og fra dansk side kan man ikke tage endelig stilling til forslaget pga. uenigheden i regeringen derhjemme. Mødet ender med at man både fra tysk og dansk side vil forelægge den engelske ide om voldgift eller mægling til regeringerne i hjemlandene. En forlængelse af våbenstilstanden når man ikke frem til, og den udløber den 26. juni… Visse engelske deltagere i forhandlingerne frygter at det nu trækker mod krig mellem England og Preussen, men alt i alt er der de fleste lige så usikre på fremtiden efter forhandlingerne som de var før dagens møde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: