19. juni 1864: Regeringskrisen i København fortsætter – men de konservative er en flok “gamle kællinger”


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Christian 9. (1818-1906), har ikke haft held til at finde et nyt ministerium, der kan søge at gennemføre hans ønske om en personalunion.

Våbenstilstanden udløber 26. juni og der er ingen tegn på en løsning ved Londonkonferencen. Seneste forslag på bordet er et engelsk forslag om indgåelse af fred og deling af Slesvig, hvor den endelige delingslinje skal fastsættes ved voldgift efter freden. Hverken fra dansk eller tysk side er man glade for dette forslag. De tyske magter holder fast i, at hvis det skal gøres, kan voldgiftsmandens råd kun være vejledende, og Bismarck ønsker stadig at kombinere det med en folkeafstemning i Slesvig. Fra dansk side er man også betænkelige ved forslaget, der også forstærker den krise, der har udviklet sig de seneste dage mellem kong Christian d. 9. og hans ministerium.

Kong Christian d. 9. er kraftig modstander af voldgiftsforslaget og ønsker i stedet at prøve muligheden med en personalunion mellem kongeriget Danmark på det ene side, og så et samlet Slesvig-Holsten, der er optaget i Det Tyske Forbund, på den anden side. Det vil bevare alle lande for kongen, men vil for kongeriget Danmark betyde at det bliver skilt fra Slesvig og kommer under en monark, med den ene fod solidt plantet i Det Tyske Forbund. Selv hvis kongen mod forventning skulle få de tyske magter med på denne plan, vil de nationalliberale i Danmark aldrig acceptere den.

Da ministeriet og kongen er uenige har konsejlspræsident Monrad givet kongen en frist til d. 20. juni til at finde et andet ministerium. I dag mødes kongen derfor med en række centrale konservative politikere og meningsdannere på Bernstorff Slot. Mødet forløber dog ikke til kongens tilfredshed. Selvom der er opbakning til hans ønske om at søge at rede helstaten står det klart for de fleste, at kongens ide ikke kan gennemføres med forfatningsmæssige midler, da de ingen opbakning har i de folkevalgte forsamlinger. Det kræver altså at der findes mænd, der vil sætte sig i spidsen for at gennemtvinge kongens ønsker udenom folkestemning og rigsdagsflertal. Og sådanne mænd er ikke tilstede på Bernstorff Slot i dag. Kongen kan ikke finde afløsere for Monrad og hans ministerium og midt i regeringskrisen finder han og Monrad sammen i en sjælden enighed: Da kong Christian d. 9. informerer Monrad om, at det endnu ikke er lykkedes at danne nyt ministerium tilføljer han “De saakaldte Conservative ere nogle gamle Kjærlinger” og Monrad svarer “Deri har De Ret”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: