20. juni 1864: Kongen beholder Monrad, som til gengæld overlader Danmarks skæbne til forsynet!


Den engelske udenrigsminister og den danske delegation ved Londonkonferencen diskuterer delingsplaner. Og var det kun de to parter der skulle blive enige, ser det ud til at man nok kunne finde en løsning.

Den danske regering har besluttet at vende tilbage til en grænse ved Slien-Dannevirke som sit ultimatum.

Regeringskrisen i Købehavn har fundet en afklaring, men ikke en heldig en af slagsen. Kong Christian d. 9. måtte i går opgive at danne et konservativt ministerium, men trods dette beder han i dag sin konsejlspræsident D. G. Monrad om yderligere tid til at danne et nyt ministerium. Monrad sætter ham imidlertid stolen for døren: Enten afskediger kongen ministeriet eller også fortsætter det, og det må kongen så slå sig til tåls med indtil videre.

At regeringskrisen er overstået betyder til gengæld ikke at uenighederne er ophørt. I London ligger et forslag fra engelsk side om at Slesvig deles, men at grænsedragningen overlades en voldgiftsafgørende. De tyske magter har ikke taget endelig stilling, men har dog udtalt, at de næppe vil acceptere en bindende voldgiftsafgørelse. På dansk side er man i tvivl om sin holdning, og særligt kongen er imod, da han stadig håber at kunne rede besiddelsen af alle sine lande via en personalunion mellem Danmark og et samlet Slesvig-Holsten. Han bliver yderligere forstærket i sit håb af den engelske gesandt i København, der driver sit eget diplomatiske spil i dag. Han fortæller nemlig kongen, at han som den engelske regeringsrepræsentant kraftigt anbefaler at Danmark modtager voldgiftsforslaget, men at han som privatmand og ven af Danmark anbefaler at det forkastes, da forkastelse vil tvinge den engelske regering til at optræde aktivt. Gesandtens sympatier ligger nemlig hos den engelske opposition, som kraftigt kritiserer regeringen i London for dens inaktivitet i den dansk-tyske konflikt. Bryder de dansk-tyske forhandlinger sammen, vil det styrke den engelske oppositions krav om et regeringsskifte.

På samme tid er Monrad i syv sind vedrørende sin egen holdning til voldgiftsforslaget. Han henvender sig til den gamle nationalliberale frontfigur Orla Lehmann i dag, og siger at han egentlig er mest stemt for at afvise voldgiftsforslaget. Lehmann anbefaler imidlertid at man antager voldgiftsforslaget, og Monrad bliver atter i tvivl, og er betænkelig over det store ansvar, der vil følge med forkastelse. Da Monrad senere på dagen skal til statsråd, hvor spørgsmålet skal debatteres med kongen er han endnu i tvivl, og han siger til udenrigsministeriets direktør Vedel, at han vil overlade beslutningen til kongen. Ikke fordi han stoler på kongens dømmekraft men fordi: “det er ligesom naar man spiller i Loteriet, saa vil man helst lade et uskyldigt Barn eller en anden, som man troer har en lykkelig Haand, vælge Nummeret.” Monrad er altså så meget i tvivl om hvad man skal gøre ved voldgiftsforslaget, at han overlader det til forsynet.

På statsrådet synes forsynet i form af Christian d. 9. imidlertid ikke at være i tvivl. Det er kongens holdning at voldgiftsforslaget skal afvises, og at Danmark skal vende tilbage til den ide om en grænse ved Slien-Dannevirke, som England selv foreslog d. 28. maj. Tilbage i maj var der ingen sandsynlighed for at de tyske magter ville godtage denne delingslinje, og det er der sådan set heller ikke i dag. Kongen ønsker også våbenstilstanden forlænget, men det er Monrad betænkelig ved da han frygter at den forlængelse vil mindske chancen for et regeringsskifte i England, der kunne være til Danmarks fordel. Men Monrad holder tilsyneladende fast i sin beslutning om at overlade det til kongen at bestemme, og enden på statsrådet bliver, at man går tilbage til ideen om en Slien-Dannevirke grænse, og afsøger muligheden af en forlængelse af våbenstilstanden på to uger. Da Monrad efter mødet vender tilbage til udenrigsministeriet, er han ikke i tvivl om konsekvensen af den beslutning, der er truffet og han siger til Vedel: Konferencen sprængt! Flere ansatte i ministeriet taler indbyrdes om, at det ville hans forgænger C. C. Hall aldrig have gjort.

I London har flere delegationsmedlemmer fortsat løse tanker om et kompromisforslag, der i det mindste sikrer Flensborg med opland for Danmark. Men det bliver ved løse tanker, og den instruktion delegationen modtager om aftenen d. 20. juni sætter en foreløbig stopper for tankerne. Instruktionen går på, at Danmark afviser voldgiftsforslaget og fastholder Slien-Dannevirke grænsen som sit ultimatum. Våbenstilstanden udløber 26. juni og næste konferencemøde er 22. juni. Men der er altså ikke nogle udsigter til en løsning…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: