26. juni 1864: Våbenhvilen udløb ved midnat og i morges kl. 6 åbnede preusserne ild mod danske stillinger ved Alssund


Oversigt over Kær-halvøen og de danske forsvarpositioner. Markeret er de danske løbegrave fra Arnkilsøre til Sønderborg om de omtrentlige placeringer af danske artilleristillinger. Det danske 4. regiment er indsat i Arnkilsøre-området i nord og 5. samt 10. regiment er indsat fra Kjærvig og ned til og med Sønderborg. I reserve for hele Alssundstrækningen har man 3. og 18. regiment.

Oversigt over Kær-halvøen og de herværende danske forsvarpositioner. Markeret er de danske løbegrave fra Arnkilsøre til Sønderborg og de omtrentlige placeringer af danske artilleristillinger på halvøen. Det danske 4. regiment er indsat i Arnkilsøre-området i nord og 5. samt 10. regiment er indsat fra Kjærvig og ned til og med Sønderborg. I reserve for hele Alssundstrækningen har man 3. og 18. regiment.

Klokken tolv i nat udløb våbenhvilen mellem Danmark og Preussen-Østrig formelt, og det tog ikke mange timer, før det kom til kamphandlinger. Præcis kl. 06 i morges har 29 preussiske kanoner åbnet ild mod de danske stillinger ved Arnkilsøre og området omkring Kjærvig, begge på Kær-halvøens kyststrækning ved Alssund. Meningen med bombardementet har været at få de danske artilleristillinger til at røbe sig selv med modsvarende ild. Danskerne går dog ikke i fælden, og kl. 10 holder de preussiske kanoner inde efter at have affyret 73 granater. En enkelt dansk soldat er meldt såret ved beskydningen.

Det danske forsvar af Als er under kommando af general Steinmann, som flere gange har bedt om forstærkninger til øen men alle gange er blevet afvist, da Fyn udgør hovedprioriteten for det danske forsvar. Ser man på størrelsen af Als i forhold til troppestyrken, der er til rådighed, så er øen da også forholdsvis tyndt besat. Steinmanns division råder over tre brigader opdelt i 6 regimenter, svarende til ca. 9600 infanterisoldater. Herudover har man ca. 250 ryttere, ca. 1750 artillerister med 57 kanoner samt 350 ingeniørtropper. Tilsammen lidt under 12.000 mand. Det kan umiddelbart lyde af meget, men de skal dække omtrent 321 km2 land med store skovområder, høje kornmarker og tætbevoksede levende hegn.

Det danske forsvar på Als er koncentreret om Kær, halvøen som ligger tættest på fastlandet kun adskilt af det smalle Alssund. Man har artilleristillinger og løbegrave med strandvagter langs Kærs vestkyst hele vejen fra Arnkilsøre i nord til Sønderborg mod syd. I områderne bag denne strækning har man fordelt tre regimenter (4., 5. og 10. regiment) med yderligere to regimenter i reserve (3. og 18. regiment), som kan rykke i den retning, der måtte blive brug for dem, ved et eventuelt angreb. Det vil sige, at 8.000 af det i alt 9.600 infanterister er placeret på Kær-halvøen. Et enkelt regiment (6. regiment) med støtte af ca. 100 rytter og et batteri med 8 kanoner er placeret i Als’ nordlige område nord for Augustenborg Fjord.

Danskerne ved ikke, hvor fjenden vil angribe, og derfor er det vigtigt for kommandoen på øen at koordinere forsvaret med flåden. Derfor har general Steinmann ved våbenhvilens udløb fået genbekræftet en aftale med eskadrechef Muxoll indgået i begyndelsen af maj. Denne aftale fastsætter, at flåden vil sørge for, at et fjendtligt landsgangforsøg syd for Sønderborg, videre rundt øst og nord om resten af Als’ kyststrækning og ind til Alssunds nordlige munding ikke vil kunne bringe mere end 200-300 mand i land. I selve Alssund vil flåden dog kun være aktiv i forsvaret i den nordligste del pga. af stærke preussiske artilleristillinger, og fordi sundet er meget smal. Sidst men ikke mindst er det aftalt, at flåden vil assistere i en eventuel tilbagetrækning samt hjælpe med at evakuere hærstyrkerne på øen, hvis det lykkes for fjenden at foretage en landgang over Alssund og overvinde det danske forsvar.

Med forsvarsplanen på plads må de danske styrker nu bare vente på preussernes næste træk.

One comment

  1. Ole Prip Hansen · · Svar

    Ja os der bor i Kær ser jo dagligt alle de forskellige mindesten over de faldne. -og en bestemt gård hvor det gik hårdt for sig. Nå ja så laver Sønderborg også turist slag over overgangen d. 29 juni–uden dræbte og sårede.forståes-ak ja. !!! Tænk også hvis vi ikke havde tabt i 1864. Sikke en lang vej der så ville være til billig tysk øl og andet godt. Så skulle vi køre næsten til Hamburg !!! Ja ,ja

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: