29. jun. 1864: P. Laue Petersen og hans kompagni vækkes af kraftig beskydning fra den modsatte side af Alssund og opdager, at preussernes overgang til Als er begyndt!


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Efter at have lagt sig til at sove i den hvedemark, han havde været med til at grave løbegrave i, fortæller Peter Laue Petersen om natten til den 29. juni:

Men da vi havde sovet en god Times Tid, blev vi vækket ved en ualmindelig stærk Skyden. Vi sprang ud af Hveden, og hvilket Syn saa vi; hele Strækningen langs Sottrupskov saa ud som et Ildhav, Preusserne havde aabnet alle deres Kanoner og Regimenterne den ene Salve Geværskud efter den anden, og imens var alle Baadene sat i Vandet og Overgangen begyndte. Alle mand hos os, der ikke var færdig med Arbejdet, smed deres Skovle og Spader og vi løb i vild Uorden op [til] vores Geværer. Da vi kom op til Æblehaven, laa der et Batteri bag Hegnet i en selvlavet Barak og sov trygt. De havde bundet Hestene og alle lagt sig til Hvile. Vi raabte; ”Preusserne er ved at gaa over!”. – I en Fart fik de forspandt og i fuld Kare´ gik det ud efter Rønhave. Imidlertid blev Battalionen samlet, og da vi hørte, at ”Rolf Krake” begyndte at skyde, troede vi, at den nok kunde skyde alle Baadene i Sænk, men den skød blot 3-4 Skud, saa dampede den afsted og lod os om Resten. 4.Regiment var paa Forpost ude ved Arnkilsøre. Der hvor de gik over var alle Tjæretønderne stukket i Brand, og der var en forfærdelig Tummul. Vi stod og ventede efter Ordre, og den udeblev heller ikke. Vi marcherede ud efter Hestehave, der er nogle Huse, som kaldes saaledes. Saa blev vi fordelt i Kompagniet. Vort Kompagni kom over bag et Hegn, hvor der var langt Kløver. Der ventede vi et Øjeblik, saa kom vores Kaptain, Andersen hed han, og sagde; ”Nu Folkens, nu skal vi til at slaas” og han rystede som Espeløv. Nu blev der kommanderet til højre og venstre; ”Former Kjæde”, og i det Ojeblik kom der en løbende fra 4.Regiment, han kom grædende og havde tabt sit Gevær. Da var 4.Regiment slagen og kom om et Øjeblik i fuld Rederade, og strax saa vi Preusserne komme. Saa begyndte vi at fyre, den ene Salve Geværskud efter den anden. Saa blev der blæst: ”Rederer”, det bekjendte Signal (hjemad, hjemad, hjemad, hjemad, hjem), og saa løb vi fra Hegn til Hegn, over Marker hvor Køerne græssede, gjennem store Stykker lang Rug og Hvede. Af og til styrtede den ene Soldat efter den anden og var ramt af preussiske Geværkugler. Vi higgede blot efter at naa Hegnet, saa begyndte vi at skyde igen, men saa blev det bekjendte: ”Rederer”, blæst, og vi naaede op nord for Byen Kjær, da kom 3.Regiment os til Hjælp og der blev blæst: ”Avangser”. Det signal lyder saaledes: ”Kun fremad, kun fremad og drive Preussere hjemad  kun frem”. – Kampen var haard, men vi maatte vige og blev kommanderet tilbage, og vi løb efter den næste Hegn, lige som vi kunde løb til. Jeg var tæt ad Hegnet og flere af mine Kammerater, og vi naaede lykkelig at komme i Dækning. Men imens var Regimentet rykket til højre og trak sig ad Ulkebøl til, og os, der havde naaet over Hegnet, kom ind iblandt en Deling af 3.Regiment. Der var en Løjtnant Jørgensen, som kom stormende med sin Deling, vi skulde ogsaa med. Vi havde allerede ligget lidt bag Hegnet, men maatte med. Jeg var oppe paa Hegnet, da saa jeg ved den anden Side Hegnet, den ene preussiske Soldat ved anden. Jeg sprang strax ned bag Hegnet og lagde mig med Ansigtet ned i Digen og ventede paa Skjæbnen. Nede i Hjørnet af Marken vilde Løjtnant Jørgensen ikke give over og de kom sammen med Løjtnanten, men Løjtnanten fik en Kugle og gik bagover og strax kom der en Preussisk Underofficer og tog hans Sabel, og Myrderiet fortsattes et Øjeblik, saa blev alt roligt undtagen de saaredes Jamren. Jeg raabte; ”Pardon” og sagde paa tysk; ”Ich bin ein Schleswiger” – Saa raabte de; ”Saa er vi Kammerater, I har alle Pardon”.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: