29. jun. 1864: P. Laue Petersen og hans regiment er blevet trængt tilbage af preusserne, og han har bedt om pardon!


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Efter preussernes overgang til Als er danskerne blevet trængt tilbage, og Peter Laue Petersen har, fordi han er fra Slesvig, fået pardon:

– Da jeg lagte der ved Hegnet, laa Hans Hansen fra Tandselle lige ved mig, han sagde; ”Lad os løbe herfra”, men jeg svarede; ”Vi bliver skudt, saa snart vi løber fra Hegnet”, men han ville ikke tøve. Han løb, men kom kun 2 Agre ud fra Hegnet, saa fik han en Kugle gjennem begge Ben og faldt hovedkulds ned i en Grøft og saa begyndte han at jamre sig og raabte; ”Ambulance, kom og hjælp mig”, og en anden faldt tæt ved ham og han raabte; ”Hils min kone og mine børn, thi jeg dør snart”. Men ingen svarede dem. – 15 blev der skudt og saaret der ved dette Hegn. Da vi havde Pardon, var der en preussisk Soldat, der tog mig i begge Arme og slæbte mig gjennem Hegnet. Imidlertid kom alle de andre, der var tilbage, ogsaa vor Forrider Jørgensen havde faaet begge Øjnene udskudt af en Geværkugle. Der var ogsaa en Kommander-sergent, han var ved samme Deling som Løjtnant Jørgensen var. Han havde ligget i Quarter i Sarup ved H. Andresen. Han havde et forfærdelig stort sort Fuldskjæg, og der havde en Kugle gaaet gjennem Skjægget paa den ene Kind i en lige Streg, havde taget Skægget bort og lidt af Kinden, saa det blødte dygtig. Han fik en Dug ved mig til at binde om Hovedet. Da vi saa var færdige med det, marcherede vi efter Rønhave til, som Fanger.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

One comment

  1. Stands back from the keyboard in ameatmzne! Thanks!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: