30. jun. 1864: P. Laue Petersen får lov at rejse hjem, fordi han er fra Slesvig, men han mangler bevis herfor


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Fra Peter Laue Petersens beretning efter at han er kommet til Flensborg som krigsfange:

– Da vi vaagnede om Morgenen var vi alle godt tilpas, men hvor det saa ud i Kirken, naar Soldaterne skulde … …, gik vi om bag Alteret og ind i et stort Rum, som vi kalder Skrøvthus. Der var noget at gjøre rent efter os. Hen paa Formiddagen kom der en civilklædt Herre og gik op paa Prædikestolen og raabte, at alle dem, der var fra Danmark skulde gaa udenfor Kirken. Alle dem der var fra Slesvig-Holsten kunde blive i kirken. Saa begyndte vi at tvivle om muligvis vi kunde komme hjem. Alle de Danske kom med Toget søndenpaa. Vi rykkede ogsaa ud af Kirken ned til den lille Danske Kirke. Der var ogsaa strøet Halm rundt om i Kirken. Der kom østrigske Soldater ind at besøge os, men vi kunde slet ikke forstaa dem. Deres Mundering var helt lys, de var næsten klædt som Møllersvende. Saa blev der sagt til os, naar vi havde noget Bevis paa, at vi var fra Slesvig eller Holsten, saa kunde vi komme hjem. Mange havde Breve fra Hjemmet og kunde derfor komme hjem, men jeg havde ingen.  Saa sagde de til os, vi maatte skrive hjem efter vor Fødselsattest. Da var der en fra Smøl-mark, Jens Byllemos, som jeg havde laant Penge ved, som kunde kom hjem. Jeg fik ham til at gaa til Broager til Jørgen Jepsen (…) og bad ham om han ikke vilde gaa til min Fader og bede ham om at sende min Fødselsattest, hvilket han strax gjorde.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

One comment

  1. Hello colleagues, nice paragraph and nice arguments commented here, I am actually enjoying by these.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: