3. juli 1864: En af krigens mest sørgelige affærer: Ved Lundby nær Aalborg bliver et angribende dansk kompagni så godt som udslettet


Efter tabet af Als er det den danske overkommandos hensigt at samle hele hæren på Fyn. Det er med al sandsynlighed her fjenden vil slå til næste gang, og derfor er det af stor vigtighed for den danske hær at få overført general Hegermanns Nørrejyske Korps til Fyn. Korpset, der befinder sig nord for Limfjorden, er ca. 10.000 mand stærkt og vil derfor ikke være nogen ubetydelig forstærkning for den danske hovedstyrke. Derfor udskiber flåden dagligt tropper fra Frederikshavn til Fyn. For at sikre at udskibningen kan finde sted uforstyrret, har overkommandoen afsat et enkelt regiment på ca. 1.600 mand, nogle dragonenheder og et mobilt feltbatteri på 4 kanoner til at bevogte Limfjorden. Denne styrke, under oberstløjtnant H. C. Becks kommando, har også ordre til at foretage offensive aktioner mod de preussiske rekognosceringsenheder syd for fjorden, hvis man finder det ønskeligt.

Hans Charles Beck er oberstløjtnant, dekoreret veteran fra Treårskrigen og derfor en erfaren officer. Det kommer ham imidlertid ikke til gode ved Lundby, hvor en stor del af det kompagni, han fører, bliver udslettet. Foto af Eduard Hansen, ca. 1864. Fra Wikimedia Commons.

Hans Charles Beck er oberstløjtnant, dekoreret veteran fra Treårskrigen og derfor en erfaren officer. Det kommer ham imidlertid ikke til gode ved Lundby, hvor en stor del af det kompagni, han fører, bliver udslettet. Foto af Eduard Hansen, ca. 1864. Fra Wikimedia Commons.

I går har preusserne sendt tre kompagnier, i alt 450-600 mand, afsted i retning af Aalborg. Dette opdager en dansk patrulje, og oberst Beck bestemmer sig for at udnytte denne mulighed til at gå i offensiven. I spidsen for et enkelt kompagni, tællende ca. 180 mand, er han i nat taget over fjorden på jagt efter ét af de tre preussiske kompagnier. Planen er at foretage et overraskelsesangreb i ly af mørket og vise fjenden, at danskerne er overlegne, når det kommer til brug af bajonetten!

Danskerne indhenter information om fjendens opholdssteder, men i to omgange kommer oberst Beck og kompagniet dog for sent. Af de lokale indbyggere får man imidlertid besked om, at et enkelt preussiske kompagni har slået sig ned ved landsbyen Lundby. Oberst Beck beslutter sig for at angribe her, på trods af at solen snart står op, og man derfor ikke længere kan angribe i ly af mørket.

Lundby ligger ca. 20 km syd for Aalborg. Landsbyen er beliggende i en dal for foden af et bakkedrag kaldet Kongehøjen. Her har det preussiske kompagni slået lejr. De tæller 124 mand og 2 husarer. I den retning, som de danske tropper nu kommer fra, har preusserne dog en meget stærk stilling. De kan dække sig bag et stengærde, og vil danskerne møde preusserne frontalt, skal de først op over Kongehøjen og altså angribe ned ad højens lange skråning. Det er netop denne vej, oberst Beck vælger.

Danskerne ankommer til Lundby kl. 04, efter dagslyset er brudt frem. Overraskelsesmomentet spoleres yderligere af, at en dansk dragon bliver opdaget af de preussiske soldater i landsbyen. På udkig efter fjenden viser han sig på toppen af Kongehøjen og alarmerer dermed preusserne.

Nu tager oberst Beck en skæbnesvanger beslutning. Han beordrer sine mænd til at foretaget et frontalangreb med opplantede bajonetter. I en kolonne 10 mand bred og 16 mand dyb stormer danskerne under hurraråb ned af bakkeskråningen. I fuld løb går det lige frem mod preusserne, som sidder klar bag stengærdet. Preusserne tillader de danske soldater komme ind på en afstand af lidt under 200 m, før de åbner ild; først som én salve og herefter med den såkaldte ’hurtigskydning’, som den hurtige ladning af de moderne bagladegeværers muliggør. Af tre omgange når preusserne at nedskyde de fremstormende danske soldater. De første to gange fortsætter danskerne ufortrødent, selvom flere soldater falder. Den tredje gang er de preussiske geværers virkning imidlertid skrækindjagende effektiv. I massevis falder de danske soldater til jorden døde eller sårede, og angrebet går i opløsning. De når simpelthen ikke hen til preussernes stilling. Det danske kompagni tilintetgøres. De overlevende forsøger at finde dækning under stor tumult. Fra en kornmark tager nogle ildkampen op mod preusserne, men kampen er håbløs.

Fra toppen af Kongehøjen har oberst Beck overværet blodbadet, og han giver trompeteren ordre til at blæse til retræte. Tabet for det danske kompagni er forfærdeligt. Mere end halvdelen af soldaterne er døde og sårede: I alt mister 32 danskere livet på slagmarken eller efterfølgende af deres skudsår, 44 såres og 2 meldes savnet. Herudover tager preusserne yderligere 20 til fange. Til sammenligning har preusserne kun sølle 3 sårede.

Preusserne benytter ikke det dystre optrin til at forfølge de resterende danske soldater. De ved ikke, om de blot har fejet en fortrop af vejen og muligvis kan vente en større dansk styrke. De bryder derfor op og drager mod Hobro. Til skræk og advarsel har denne sørgelige træfning ved Lundby definitivt slået fast, at de moderne bagladegeværer er langt overlegne i defensive positioner. Det tyder samtidigt på, at bajonetangrebet har mistet den offensive styrke, som oberst Beck ellers fæstnede sin lid til.

___________________________________________________________________________________________

Vil du vide mere om ”Affæren ved Lundby 1864”, så kan du på danmarkshistorien.dk finde et tema om træfningen. Her kan du bl.a. læse beretninger fra soldater, der deltog i begivenheden, og læse uddrag af oberstløjtnant Becks rapport til overkommandoen om begivenheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: