14. jul. 1864: Agnes Gads dagbog: “En ringe Fred forventes med det Første! Det er glædeligt!”


Ved Gauerslund

Agnes har været flittig med pennen i dag. For det først forlyder det, at der vil blive forhandlet en fredsaftale på plads inden længe. Hvilket glæder Agnes. Dertil kommer, at Agnes glæder sig over udsigten til en ny indkvartering. Så slipper de af med den ubehagelige adjudant, der har boet hos dem på det seneste.

Fra Agnes Gads dagbog 14. juli 1864:

Gudskélov! Imorges rejste Majoren med sin “elskværdige Adjudant!” og Doktoren. Vi have i det Sted faaet Alslev-Hauptmannen, til hvilket Bytte vi sætte store Forhaabninger om fremtidig Husfred. Han lader rigtig saa net. Det er jo rigtignok ogsaa lettere at have l Officeer istedetfor 3, og altsaa kun et Par Tjenere. En 2-3 Officeere fra Byen komme her og spise. Deriblandt den lille Lieutnant, som stadig konverserer ved Havedøren, ja, hvor han kan træffe os.

(d. 13. Juli var Sofie og jeg til Alters.)

Igaar da Efterretningen kom, at vor Indkvartering skulde rykke, sagdes her i Byen, at Præsten’s skulde have 3 Officere igjen og dertil ½ Kompagnie Soldater. Alligevel jublede vi ved Tanken om at blive fri for den sorthaarede Adjudant, som vi formelig vare bange for. Det er bestemt heller ingen God Mand!

Det lader imidlertid til, at vi skulle slippe naadigere; endnu have vi kun faaet den éne Hauptmann med Tjener og 2 Hestepassere, 2 Feldtvebler, 1 Trompeter og 2 Husarer, der nok forrette Ordonantstjeneste. De forrige havde 3 Officerssenge og 4 andre Senge. Disse nøjes med 3 simple og 1 Officers-Seng. Uh, var Vejle Avis blot ikke saa fuld af Navne paa de Faldne og Fangne paa Als!

Der cirkulere mange Rygter i Anledning af Ministerskiftet. Igaar taltes der om, at Hall havde overtaget Præsidiet; Men det er rigtignok desværre højst usandsynligt. Det Rimeligste er et Ministerium Moltke, dersom han ellers kan faa et dannet?

Den lille Lieutnant fortalte, at General Kaufman igaar var kommen over Beltet som Parlamentair og havde begivet sig til Prinds Karl’s Hovedkvartér for at underhandle om en Vaabenstilstand paa 9 Maaneder.

En ringe Fred forventes med det Første! Det er glædeligt! Vort kjære Danmark!

Det er temlig iøjnefaldende, at Tydskerne spekulere paa at sætte Splid imellem Kjøbenhavnerne og Jyderne. “Alt det Onde som ved Tydskerne vederfares vort stakkels Land er ene Kjøbenhavnerne’s Skyld. Kongen er en mageløs Mand, men Kjøbenhavnerne leve i stadig Oprør imod ham, true ham paa Livet o.s.v.!” Gud give dog Jyderne den rette Forstand til at skjelne det Sande. Vi ere kun Faa, vi Danske; skulle vi ikke gaa helt tilgrunde, maa vi idetmindste med Enighed og Kjærlighed holde tillidsfuldt sammen. Pastor Frises Adresse cirkulerer da i disse Dage her paa Egnen, og faaer dog nogle Underskrivter, skøndt Præstens egen mangler. At det kan være, og er, svært nok for os Jyder i denne Krigstid kan ikke nægtes. Dog skraales der i Almindelighed ogsaa stærkt over den mindste Svie. Noget bør dog kunne offres uden Vrangvillie for Fædrelandets Skyld!

Der er nu udkommet en Forordning fra v. Falkenstein, hvori det befales alle Kvarterværter at give Officererne, som ligge hos dem, daglig l Steg til 3. Ret om Middagen samt The, Kaffe og øvrige “Bedürfnisse” uden Betaling. Underofficer og Menige skulle daglig have 1 Lispund Ost.

Hr: Adjudanten gjorde sig selv den Fornøjelse og os den Ære, iforgaars Aftes at komme ind i Dagligstuen og oplæse denne Forordning for os, – hvilken iøvrigt naturligvis bliver os tilstillet ved Cevilregjeringen.

Et Bidrag til Adjudantens Karakteristik hørte vi forleden af Jf. Petersen. Kjersgaard var kjørt til Erritsø, og hun følgelig alene hjemme. Hun benyttede sin Enlighed til at faa Huset gjort rént og stod netop midt heri, da pludselig Hr. Adjudanten kom spadserende og til hendes Forbavselse lige ind i Stuen til hende, som han nærmede sig saa uforskammet, at hun blev ganske angst og hastig løb ind i det andet Værelse og derfra ind i et lille Spiskammer, hvor hun laasede Døren efter sig. Da Herr Adjudanten imidlertid mærkede, at hun blev borte, løb han uden om Huset og kiggede ind ad Vinduerne og da han kom til Spiskammeret og saae hende der, gjorde han en Bevægelse, som om han vilde springe ind til hende. Men hun fik hastig lukket i. Derpaa gik hun ind og lukkede Uddøren, og fik i det sidste Øjeblik lukket et andet aabentstaaende Vindve. Hvorpaa hun for lukkede Døre og nedrullede Gardiner fortsatte sit Arbejde, medens de i et Par Timer kunde mærke ham at luske omkring Huset. Siden hen ad Eftermiddagen, da hun havde forvundet Skrækken og faaet Huset ryddeligt og pent, og sad med Pigen roligt ved sit Arbejde, kom Hr. Adjudanten pludseligt igjen anstigende med samt et Par andre unge Lieutinanter, tog uden videre Plads derinde ved Siden af hende og bleve længe siddende, sigende den ene flere Kompliment efter den anden. Glad var hun, da om Aftenen Kjersgaard endelig igjen kom hjem! Hr. Adjudantens Sammenstød med Sofie husker jeg nok!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: