20. jul. 1864: Agnes Gads dagbog: De tyske soldater håner danskerne – Danmark er nødt til at gå ind på alle vilkår!


Ved Gauerslund

De seneste dage har rygterne meldt at tyskerne var på vej hjem. I dag fremgår det, at aftalen er en skrøbelig våbenhvile, der løber til 1. august. Tilmed skal danskerne udholde en del hån fra de tyske soldater.

Fra Agnes Gads dagbog 20. juli 1864:

Det er nok desværre ingen Vaabenstilstand, der indtræder; men kun en imellem Generalerne aftalt Vaabenhvile fra idag Middag Klok. 12 til d. 1. August samme tid. Man mener at Leverencer, Troppernes Ordning o.s.v. vedbliver uforandret, ligesom neppe nogen Post vil komme istand. Dette Sidste er en stor Skuffelse! Jeg havde saadan haabet paa at kunne afsende og modtage Brev engang igjen! Vi tænkte jo allerede, at Krigen var sin Slutning nær, men ak, vi ere midt i den!

Dog siges der, at Tydskerne sende deres Thelegrafstænger nordfra igjennem Vejle i disse Dage, som om de ej mere vilde bruge dem(?)

De østrigske Officerer fortælle os dagligt, “at nu maa der snart komme Fred, for Danmark er naturligvis nødt til, at gaa ind paa alle Vilkaar”. Yderst behageligt at høre! Navnlig Lieutnant Knottz, den konversable “Alslev-Lieutnant”, er meget flink til at fortælle alle mulige Ubehageligheder. Han hoverer meget over, “at Kongen nu endelig har taget Mod til sig og jaget Monrad væk”. Fortæller triumferende om, at der ved en foretagen Udveksling af Fanger, blev stillet en Opfordring til Fangerne i Magdeburg om at melde sig, hvem af dem, der meget ønskede først at udveksles. “Der meldte sig da kun 12; Resten vilde langt hellere sidde i Magdeburg og kukkelure, end komme hjem og slaaes ihjel af de vældige Fjender.” (Dette Æventyr er opspundet af en tydsk Redakteur, men offentlig gjendreven ved en af samtlige Fanger undertegnet Erklæring, SOM tilsendtes et af vore danske Blade, ifølge Vejle Avis, til Svar paa denne ærekrænkende Beskyldning).

Hr. Knottz’s Konversation drejer sig stedse om slige behage lige Gjenstande. Haar man dertil lægger, at han daglig knurrer over Jf. Hansen’s gode Mad, som hun med Nød og Neppe kan faa istand i rette Tid til dem (“der er ikke Afveksling nok i Retterne”); at Pigerne nære megen Skræk for hans Nærhed, formedelst den altfor elskværdige Nedladenhed, hvormed han spærrer Vejen for dem med udbredte Arme o.s.v., og endelig hans Kjærlighed til Romflasken, som han ikke kan undvære nogen Aften, – behøver man blot at kjende lidt til Hr. Adjudanten, for at gjætte, hvem Hr. Knottz har valgt til sit Forbillede: De gustibus non est disputandum! Hauptmannen der ligger her i Præstegaarden hedder v. Æder og den unge Lieutnant med det rare Ansigt Hoffmann. Disse To roses altid meget af Tjenerne, hvorimod Knottz nok staaer meget lavt i deres Gunst, – om med Rette eller Urette kjendes ikke af os Uindviede!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: