25. jul. 1864: Agnes Gads dagbog: De tyske soldater gør kur på de danske piger – Agnes går dog fri (heldigvis!?)


Ved Gauerslund

Agnes beskriver dagligdagen for de tyske soldater. Hun glæder sig over, at hun i det mindste ikke belemres med tyske tilnærmelser. Men er hun også en smule jaloux?

Fra Agnes Gads dagbog 25. juli 1864:

Den befalede Maanedsskat, skal, ifølge idag indløben Efterretning, være bleven forhøjet til det Firedobbelte!

Eftermdg:
Et Rygte vil vide, at man er ifærd med at afslutte en Vaabenstilstand paa flere Maaneder, efter hvilken Forbundstropper skulle besætte Hertugdømmerne, og svenske Jylland (?)

Jf. Hansen har ret sin Ærgrelse af de fløsede Officerer, som stadig forsøger paa en el. anden Maade at tilnærme sig hende. Saaledes stille de dem ofte op foran Kjøkkenvindverne og staa og glo ind paa hende, medens hun laver Maden, komme undertiden hélt derind under allehaande Paaskud og søge at faa en Samtale igang. Men hun er sjelden visibel og forsvinder stadigt for dem, naar de komme der. Imellem sende de med Tjenerne smigrende Hilsner ned til hende, og iaftes sendte den yngste Lieutnant hende meget højtideligt et Vesitkort. Dette plejer jo gjerne at være Introduktionen til “nærmere Bekjendtskab”; men jeg skal love for, hun skal nok vise ham Vintervejen, om hun end ikke kan “støde Peber” med ham, hvormed Jf. Hansen ellers stadig hævner sig paa os, naar vi kommer hende for nær. Desværre ere ikke alle Piger lige utilgængelige for Hvidtrøjerne. Det er isandhed harmeligt at tænke paa, at selv denne Tids Alvor ikke kan forhindre dem i at fornedre sig saavidt ligeoverfor vore hoverende Fjender. Os, troer jeg nok, samtlige Officerer, endogsaa Hr. Knottz, nu har opgivet; i de sidste dage har han ikke stormet Havedøren. At de sølle Asener kjede dem, kan man nu rigtignok ikke undres over. Naar man undtager en 2 – 3 Timers Eksersits fra Morgen Klok. 6 af, have de aldeles Intet at foretage dem. Naar de ere komne hjem derfra, spise de gjerne samlede Frokost, skiftevis her og hos Søren Jessen’s, hvor det andet Kompagnie’s Officerer ligge. Da drikkes der ogsaa tæt, og jeg er bange, at den egentlig Dag for dem er forbi med det Samme. Saa synge og tumle de, spille Kort – undertiden hele Dagen, drive om i Haven, fordre Vogne og kjøre en Tur o.s.v. til om Aftenen Klok. 8, da den egentlige Fest begynder ved Romflasken. Denne Tone er over hele dette.

De menige Soldater have Keglebaner paa alle Sider af os, ved Hans Andersen, Mikkel’s og Jens Ladegaard, hvorfra høje Raab, Sang og rædsom uhyggelige Hvin lyde hen til os den hele Dag. Imellem hører man dog ogsaa lidt ordentlig Sang, saavelsom den berømte “Stejermarkske Jodlen”. For denne Sidste har jeg for min Person dog ingen Smag, – jeg er jo alt Andet end musikalsk. Det lyder mig som en vild Hujen, – som maaske ogsaa toner bedre mellem de høje Bjerge og sammensmeltet med Ekkoet.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: