Fædrelandet – opsamling for juli 1864: Avisens syn på månedens begivenheder


Fædrelandet

Fædrelandet er en nationalliberal avis, og dets redaktør er det nationalliberale folketingsmedlem Carl Ploug. Han er en ivrig politisk agitator og Fædrelandet udgør på mange måder nationalliberalismens talerør i Danmark. Vi ser i dette opslag på Fædrelandets reaktioner og kommentarer på de politiske begivenheder i juli 1864.

Juli 1864 har været en begivenhedsrig måned for Danmark især politisk. Vi bringer her en opsamling over den nationalliberale avis Fædrelandets reaktioner og kommentarer på nogle af månedens væsentlige hændelser.

Med tabet af Als den 29. juni blev juli-måned indledt med chok og sorg over, at genoptagelsen af krigen havde budt på endnu et eftertrykkeligt nederlag. Fædrelandets første reaktioner var præget af den sparsomme viden, man havde om slaget i dagene efter, men avisen berettede, at de danske soldater havde kæmpet bravt og modigt. Som dagene gik blev chokket dog til undren, da man ikke kunne forstå, at Als så let var gået tabt. Den 2. juli skrev Fædrelandet som følger:

”Hvad angaaer Als, saa bekjende vi visselig, at vi havde troet paa, at Øen lod sig forsvare af en Styrke omtrent som den, der har holdt den besat, og vi ere i dette Øieblik endnu ude af Stand til rigtig at forstaae, at Angrebet kunde lykkes saa hurtig og saa fuldstændig. Vi forstaae hverken, hvorledes Fjendens Forberedelser kunne være forblevne aldeles skjulte, eller hvorfor det ikke har været muligt, navnlig for Marinen, at tilføie ham større Tab under hans Overgang… ”

Tabet af Als var imidlertid en kendsgerning, og den fik tilmed politiske konsekvenser. Den 8. juli blev det bekendtgjort, at Monrads nationalliberale regering, på kongens opfordring, havde indgivet sin afsked. Christian den 9. udpegede en ny konservativ regering, og Fædrelandet havde ikke overraskende ingen rosende ord til den beslutning. Interessant var det derimod, at avisen den 8. juli  kritiserede den københavnske befolkning og gav den ansvaret for den politiske udvikling:

”Vi ville idag afholde os fra alle Betragtninger over den skæbnesvangre Tanke… at overdrage Statsstyrelsen til Fortidens Mænd [de konservative, red.], hvis System har dømt sig selv. Kun den Sandhed maae vi udtale, at det ikke er Kjøbenhavns exalterede Nationalaand eller ophidsede Stemning, der har ført denne nye indre Krise over os; men at det tvertimod er dets Befolkning af Begivenhedernes ingenlunde retfærdiggjorte Modfaldenhed og Forknythed i de sidste Dage, som har givet det afgjørende Stød til Forandringen. Havde Alle bevaret deres Tro paa Fædrelandets Frelse, og ikke Mange, der burde have en sundere Følelse og en bedre Forstand, altfor tidlig ladet deres Haab og Tillid synke, saa vilde vi maaskee have undgaaet en ny Prøvelse, om hvis Udstrækning og Følger man endnu ikke kan have nogen klar Forestilling, men som man i hvert Fald gjør bedst i rolig at see under Øine.”

I dagene efter annonceringen af Monrad og den nationalliberale regerings afgang spekulerede den københavnske presse i, hvilke personer den nye konservative regering ville komme til at bestå af. Fædrelandet var dog den 11. juli ikke synderligt interesseret i de konservative ministerkandidater, da man allerede havde dømt og døbt den nye regering:

”Og det er jo forsaavidt ogsaa ganske ligegyldigt, med hvem den ene eller den anden Plads besættes, naar Ministeriets [regeringens, red.] hele Charakter er fuldkomment klar. Hvis dette, som jo Flere paastaae, skal været et Ministerium «efter H. M. Kongens Hjerte», saa vilde man altsaa nu kjende Hs. Maj.s Hjerte. Imidlertid skulle vi lade dette ganske staae hen og hellere opkalde det nyfødte Barn efter det, der vil udgjøre dets historiske Særkjende, dets uundgaaelige Eftermæle, idet vi ville kalde det Illusionens Ministerium. Det er en illusion, naar H. M. Kongen troer, at et saadant Ministerium kan støtte og styrke Allerhøistsamme og hans «Hus». Det er en illusion, naar et saadant Ministerium troer, at kunne skaffe en Fred, hvormed Danmark og det danske Folk kunne være tjente, og som det selv kunde forsvare at gaae ind paa…”

Den konservative regering er i mellemtiden kommet på plads og ligeledes er en våbenhvile mellem Danmark og Preussen-Østrig. Det har været konseilspræsident Bluhmes første prioritet som regeringsleder at skaffe en fredsaftale. Lige nu føres der indledende fredssamtaler i Wien, hvor man forhandler om grundlaget og udgangspunktet for endegyldige fredsforhandlinger. Alt tyder på, at det bliver en hård fred for Danmark, men endnu er intet officielt. Sammen med Fædrelandet venter vi nu på, hvad fredsforhandlingerne og fremtiden vil bringe Danmark og Slesvig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: