18. aug. 1864: Den politiske strid om ansvaret for krigens udfald fortsætter. Et folketingetsudvalg opfordrer til en kommissionsundersøgelse af Monrad-regeringen


Rigsrådet drøfter det nye forfatningsudkast på Christiansborg i dag.

Illustration af Christiansborg: Et udvalg nedsat af Folketinget har i dag kritiseret Monrad-regeringens håndtering af krigen og opfordret den nuværende regering til at nedsætte en kommission, som skal undersøge den tidligere regering.

Udsigterne til en meget hård fred har sat gang i den politiske debat. Spørgsmålet kredser især om, hvem der bærer ansvaret for, at krigen fik et så uheldigt og ulykkeligt forløb for Danmark. Orla Lehmann rettede for nyligt en kritik mod kongen, hvorefter C.G. Andræ stærkt kritiserede Monrads tidligere regering. Den forhenværende konseilspræsident C.C. Hall har til gengæld været på banen for at forsvare den nationalliberale politik. I dag har et udvalg nedsat af Folketinget imidlertid skarpt kritiseret netop D.G. Monrads regering i forhold til krigsforberedelsen og ledelsen under krigen.

Den 12. juli nedsatte Folketinget et udvalg, der skulle undersøge krigens forberedelse og udførelse. I dag har udvalgets formand fremlagt resultatet, hvori der rettes en stærk kritik af Monrad-regeringen. Kritikken drejer sig om forberedelsen op til krigen og håndtering af krigen i almindelighed. Særligt peger man på tilbagetoget fra Dannevirke og den daværende regerings indblanding i spørgsmålet om tilbagetrækning fra både Dybbøl og Fredericia. Udvalgets undersøgelse konkluderer, at henholdsvis  den nuværende regering og krigsministeriet bør foretage nærmere undersøgelser af de nævnte forhold gennem en særligt nedsat kommission. Med andre ord opfordrer udvalget den nuværende regering til at lave en undersøgelseskommission, der skal fælde dom over den daværende regerings ansvar i forbindelse med krigens forløb og udfald.

Den tidligere konseilspræsident D.G. Monrad, medlemmerne af den forhenværende regering og de nationalliberale i det hele taget vil næppe være henrykt over at skulle underkastes en undersøgelseskommission. Det forventes derfor, at bølgerne vil gå højt til forhandlingerne om folketingsudvalgets indstilling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: