11. oktober 1864: Fremskridt i fredsforhandlingerne: Hovedtrækkene for den kommende grænsedragning nærmer sig en afgørelse, og det finansielle spørgsmål er kommet på plads


Der er begyndt at komme skred i fredsforhandlingerne i Wien. I forhold til forhandlingernes to største stridspunkter, grænsespørgsmålet og det finansielle mellemværende mellem hertugdømmerne og Danmark, er man ved at nå frem til kompromisser.

Der er begyndt at komme skred i fredsforhandlingerne i Wien. I forhandlingernes to største stridspunkter, grænsespørgsmålet og det finansielle mellemværende mellem hertugdømmerne og Danmark, er man ved at nå frem til kompromisser.

Preussen har længe været utålmodige med fredsforhandlingernes manglende fremskridt. Forhandlingerne har dog ikke været hjulpet af stigende interne spændinger mellem Preussen og Østrig, men nu synes der at være sket et gennembrud.

Grænsedragningen mellem Slesvig og Danmark samt det finansielle spørgsmål har været de to største stridspunkter under fredsforhandlingerne i Wien mellem Danmark, Preussen og Østrig. Senest har Danmark fået tilbudt 29 mio. rigsdalere som en forligssum, der skal afgøre alle aspekter af det finansielle mellemværende mellem kongeriget og hertugdømmerne. Preussen har knyttet det forbehold til udspillet, at ”alle Aktiver, hvis Karakter som særlig tilhørende Hertugdømmerne kan konstateres,” skal forblive i tysk ejendom. Parterne har, med en vis uenighed, diskuteret videre om, hvad disse ’aktiver’ udgør, men er nu kommet til en aftale, som den danske regering kan tilslutte sig.

I forhold til grænsespørgsmålet har der fra  Preussen og Østrig været tilbøjelighed til at gøre visse indrømmelser i den seneste tid, og man synes nu også at kunne blive enige om hovedtrækkene til et grænseforslag. I dag har man aftalt et grænseudkast, der afgiver ca. 49 km2 af tidligere jysk område med 13.083 indbyggere til Slesvig mod 46,5 km2 med 12.253 indbyggere fra de tidligere slesvigske distrikter til Jylland. Det vil sige, at Danmark, ud over selve tabet af hertugdømmerne, også mister 2,5 km2 land og 830 indbyggere. Til gengæld får Danmark en sammenhængende grænse, og udkastet er efter omstændighederne ikke så dårligt. De danske forhandlere rapporterer i hvert fald ”at det opnaaede Resultat, der sikrer Byerne Kolding og Ribe et betydeligt kongerigsk Opland, naar Skatteævne og Frugtbarhed tages i Betragtning, ikke tør anses for ugunstigt”.

Således er der omsider begyndt være fremskridt i fredsforhandlingerne. Endnu er der ikke tale om en afslutning på forhandlingerne i Wien, men man er nu nået til enighed om vigtige hovedpunkter for de to centrale og mest besværlige spørgsmål.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: