5. nov. 1864: I Folketinget fortsætter modstanden mod fredstraktaten. Flere frygter at traktaten reelt vil være en dødsdom for Danmark som stat


Edvard Phillip Hother Hage er jurist, politiker og medlem af Folketinget. Han taler i dag imod godkendelse af fredstraktaten, og han tror ikke at slesvigerne vil kunne modstå fremtidig tvangsfortyskning.

Edvard Phillip Hother Hage er jurist, politiker og medlem af Folketinget. Han taler i dag imod godkendelse af fredstraktaten, og han tror ikke at slesvigerne vil kunne modstå fremtidig tvangsfortyskning. (Illustration fra Det Kongelige Bibliotek)

Rigsrådets behandling af fredstraktaten fortsætter, og de to kamre – Folketinget og Landstinget – skal beslutte, om man vil godkende og dermed cementere freden med Preussen og Østrig. Man forventer at et flertal i begge ting vil godkende freden, men der har allerede lydt protester fra Folketingets slesvigske repræsentanter.

Modstanden mod fredstraktaten fortsætter i Folketinget, hvor flere medlemmer erklærer, at de ikke kan stemme for en godkendelse af fredsaftalen. Der er heller ikke kun tale om modstand fra de slesvigske repræsentanter. Også blandt kongerigets repræsentanter er der flere modstandere. De er dog nok næppe i tvivl om, at deres nej-stemme vil være virkningsløs, da det allerede er givet, at et overvejende flertal i begge ting vil stemme for traktatgodkendelsen. Det er også kun nogle ganske få, som mener, at en genoptagelse af krigen kan føre til andet end yderligere tab eller måske fuldstændig undergang. Desuden er hæren sat på fredsfod, og der hersker også en overvejende fredsstemning blandt befolkningen.

Blandt nej-sigerne begrundes modstanden mod fredstraktaten med den betragtning, at Folket ikke har ret til at indvillige i sin egen sønderlemmelse, før en sidste ”Fortvivlelsens Kamp” er blevet kæmpet og freden dikteret i København. Havde man således gjort sin pligt til det yderste, ville der endnu have været håb om, at det danske folk, når lysere tider måtte komme, igen kunne rejse sig og vinde det tabte tilbage. Derimod vil afståelsen af Slesvig, som den indgår i fredstraktaten, vanære Danmark på en måde, så dens fuldstændige undergang kun er et spørgsmål om tid og i så fald uden håb om genoprejsning.

At de dansksindede slesvigere gennem længere tid ville kunne modstå tvangsfortyskning, har modstanderne til fredstraktaten desuden ingen tro til. Folketingsmedlem Hother Hager opsummerer opfattelsen blandt en række af tingets medlemmer:

”Enhver der vil leve med, der vil virke, der vil udøve nogensomhelst Indflydelse, maa efterhaanden bøje sig under den fremmede Nationalitet; vil han ikke det, saa fører han en Fortvivlelsens Kamp paa Liv og Død i Aar, i Maaneder, i Uger eller Dage, og naar han ingen Støtte faar, maa han bukke under. Det er det, vi overgive Slesvigerne til, det er denne Fremtids-Skæbne, vi berede dem, og da siger jeg: lad hellere det hele Folk lide sammen med Slesvigerne, for at det hele Folk kan rejse sig med dem, efter at have tømt lidelsens Kalk til Bunden! For os, der bliver tilbage, bliver Fremtiden dog mørk… Tror man, at det Folk, der saaledes har endt Kampen og saaledes overgivet de mange til Fortvivlelse, at dette Folk rolig og frejdig herefter kan begynde paa sin Gerning og udføre den Opgave, der måtte være stillet det?”

Stemningen er i sandhed i bund blandt flere af modstanderne til fredstraktaten, og de ser ikke nogen lys fremtid for Danmark efter freden – ja sågar måske slet ingen fremtid!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: