8. nov. 1864: C.C. Hall: Freden er ikke en dødsdom for Danmark! Hall har håb for fremtiden og en tro på, at den danske nationalitet i Slesvig ikke vil forgå


C.C. Hall opfordrer fra Folketingets talerstol medlemmerne til at stemme 'ja' til fredstraktaten, og han udtrykker samtidigt håb for Danmarks fremtid.

C.C. Hall opfordrer fra Folketingets talerstol medlemmerne til at stemme ‘ja’ til fredstraktaten, og han udtrykker samtidigt håb for Danmarks fremtid.

Der har under Rigsrådets forhandlinger om godkendelsen af fredstraktaten med Preussen og Østrig hersket en pessimistisk og trykket stemning. Flere har givet udtryk for, at Danmark nu snart helt ville forsvinde som selvstændig stat – bl.a. D.G. Monrad. Dog har konseilspræsident Bluhme i Folketinget og Orla Lehmann i Landstinget talt om håb og bedre udsigter for Danmark i fremtiden. Nu tilslutter den tidligere konseilspræsident for De Nationalliberale, C.C. Hall, sig dette håb.

C.C. Hall var nationalliberal regeringsleder frem til december 1863, og har dermed en stor del af ansvaret for i hvert fald den kollisionskurslinje, der fra dansk side blev lagt over for de tyske stormagter. Man kunne derfor måske fristes til at tro, at han også ville tale imod den foreliggende fredstraktat og opfatte Danmarks dage som talte, men det er ikke tilfældet. Tværtimod er han på linje med Bluhme og Lehmann om at have et håb for fremtiden. Han støtter bl.a. dette håb på den tro, at den danske nationalitet i Slesvig ikke vil lade sig kue under tysk herredømme:

”Jeg har denne Tro, netop fordi de danske Slesvigere under stedfundne Kampe, som maaske i visse Henseender have været fuldt saa farlige, netop fordi Kampens Berettigelse og Formaal ikke stod saa klart, have vist, at de ville holde fast paa deres Nationalitet”… Denne følelse er ikke knust og vil ikke blive det. ”Den vil leve og overleve ogsaa de Anstrængelser, der maaske vil blive gjort for at kue den, og den har nu en Støtte, som den tidligere ikke havde, en Støtte nemlig hos et Folk, vel et lille, men som har den Fordel, der fremfor tidligere er sig bevidst, at det har kæmpet de haardeste og blodigste Kampe for Slesvig og derfor bragt de største Ofre…”. De ”onde Dunster, som have lagt deres klamme og nedtrykkende Taage over det danske Sind… ville forsvinde og det gamle danske, frejdige Sind atter komme frem!”… Landets Fremtid vil blive ”sørgelig og tung”, ”men jeg føjer dog til: det er for mig ikke en haabløs Fremtid; det er for mig ikke nogen Dødsdom, der fældes over mit Fædreland!”

Den tidligere regeringsleder anser det for en umulighed at genoptage krigen, og han kan ikke tro, ”at Fremtidshaabet for det danske Folks Nationalitet vilde have bedre Udsigter, dersom det hele danske Rige sank ind under Afhængighed under Tydskland”. Hall advarer i øvrigt mod at ”bortkaste den Tro, at en Gjenforening med vore danske Brødre i Slesvig vil finde sted.” Han opfordrer til at stemme for forlaget og slutter sin tale med ordene:

”… jeg haaber, der deri ligger en Fremtid for Landet, thi jeg stoler paa den Aand, som i saa mange Aarhundreder, for ikke at sige Aartusinder har besjælet det danske Folk, og som jeg med Vished og Fortrøstning haaber ikke nu er død eller nogensinde vil dø.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: