11. nov. 1864: Trods modstand har Rigsrådet, som ventet, godkendt fredstraktaten. Et klart flertal i både Folke- og Landstinget har stemt for fredsaftalen


Rigsrådet drøfter det nye forfatningsudkast på Christiansborg i dag.

Fra Christiansborg er der i dag kommet et endeligt resultat på Rigsrådets forhandlinger om fredstraktaten. Afstemningerne har i både Landstinget og Folketinget givet et klart ja til fredsaftalen.

Den 5. november blev Rigsrådet sammenkaldt for at begynde forhandlingerne om fredstraktatens godkendelse. I dag er der resultat fra begge kamre, og både Folketinget og Landstinget har stemt for en godkendelse af fredsaftalen.

Under forhandlingerne har det i væsentlig grad været modstanderne mod fredstraktaten, som har ført ordet. Blandt dem har Frederik Hammerich kaldt fredstraktaten for ”begyndelsen til Danmarks sønderlemmelse”. Hother Hage har udtryk frygten for at den danske nationalitet vil gå tabt i Slesvig med fredsaftalen, men Vilhem Birkedal har dog overbudt dem begge og udtalt at fredstraktaten direkte går ud på ”Plyndring, Rov, Ran, Løgn og Usselhed”. Han afsluttede sin tale med ordene ”Nej til Danmarks dødsdom” og ”Vogt jer over denne Gjerning”. N.J. Termansen har desuden kaldt fredstraktaten en lang og pinlig livsforlængelse i stedet for en ”hæderlig Dødskamp”, og endelig har heller ikke den tidligere konseilspræsident D.G. Monrad holdt sig tilbage. Senest har Monrad, som svar til Bluhme, udtalt: ”Hvorfra ved konseilspræsidenten, at Valget staar ’mellem at tabe Slesvig eller tabe Alt’; han maa have haft Aabenbaringer! Vor Modstand var ikke brudt; Strømningerne i Europa kunde ændre sig; vi vilde lære at kæmpe bedre!” Derfor erklærer Monrad, at han ”med freidig Overbevisning” afgiver sit ’Nej’. Over for disse kritiske røster har imidlertid stået stærke politiske personligheder som C.A. Bluhme, Orla Lehmann og C.C. Hall.

Det har hele tiden ligget i kortene, at Rigsrådets to kamre ville stemme for en godkendelse af fredstraktaten, men kritikken har været hård og højt lydt – i dag er resultatet for afstemningerne imidlertid indløbet. Den 9. november faldt afstemningen i Folketinget. Her har modstanden virket betydelig, og det kan også ses i stemmetallene: En enkelt har undladt at stemme, 21 har stemt imod men 75 har stemt for. Blandt nej-sigerne er Fr. Barfod, V. Birkedal, L. Dinesen, Hother Hage, Fr. Hammerich, Høgsbro, Monrad, A. Steen og Termansen. I dagens afstemning i Landstinget har der været en mindre grad af modstand: 55 har stemt for fredstraktaten, 4 imod og 4 har undladt at stemme.

Dermed er fredsaften godkendt. Nu mangles det blot, at Christian 9. ratificerer traktaten, hvilket forventes at blive gjort en af de næste dage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: