12. nov. 1864: Kongen har i dag ratificeret fredstraktaten: Det er den tungeste dag i mit liv


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Christian 9. har i dag sat sin underskrift på ratificeringen af fredstraktaten. Han udtaler, at han helst ville nedlægge kronen.

I går stod det klart, at begge Rigsrådets kamre stemte for en godkendelse af fredstraktaten. I dag har traktatens ratifikationsakter så været til underskrivelse i Statsrådet.

De formelle handlinger er ved at være overstået i forhold til endeligt at kunne besegle freden mellem Danmark på den ende side og Preussen-Østrig på den anden. Kong Christian 9. har i dag på et statsrådsmøde underskrevet ratifikationen af fredstraktaten, og når denne så afleveres i Wien, vil freden være endeligt på plads. Efter underskrivelsen udtaler kongen, at det er den tungeste dag i hans liv, og at han helst ville nedlægge Kronen.

Udvekslingen af fredstraktatens ratifikationer er blevet fastsat til den 16. november i Wien. Samme dag vil det preussiske og østrigske militær starte rømningen af Jylland.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: