Category Freden i Wien

16. nov. 1864: Freden er officielt på plads! Kongen udsender åbne breve til kongeriget og hertugdømmerne.


Rigsrådet har behandlet og godkendt fredstraktaten, og Christian 9. har efterfølgende underskrevet aftalen. Netop i dag udveksles ratifikationerne på et møde i Wien, og dermed er freden officiel. Derfor er den preussisk-østrigske rømning af Jylland også begyndt i dag. Freden er beseglet og således er hertugdømmerne nu også officielt tabt for Danmark. Derfor har kong Christian […]

12. nov. 1864: Kongen har i dag ratificeret fredstraktaten: Det er den tungeste dag i mit liv


I går stod det klart, at begge Rigsrådets kamre stemte for en godkendelse af fredstraktaten. I dag har traktatens ratifikationsakter så været til underskrivelse i Statsrådet. De formelle handlinger er ved at være overstået i forhold til endeligt at kunne besegle freden mellem Danmark på den ende side og Preussen-Østrig på den anden. Kong Christian […]

11. nov. 1864: Trods modstand har Rigsrådet, som ventet, godkendt fredstraktaten. Et klart flertal i både Folke- og Landstinget har stemt for fredsaftalen


Den 5. november blev Rigsrådet sammenkaldt for at begynde forhandlingerne om fredstraktatens godkendelse. I dag er der resultat fra begge kamre, og både Folketinget og Landstinget har stemt for en godkendelse af fredsaftalen. Under forhandlingerne har det i væsentlig grad været modstanderne mod fredstraktaten, som har ført ordet. Blandt dem har Frederik Hammerich kaldt fredstraktaten […]

8. nov. 1864: C.C. Hall: Freden er ikke en dødsdom for Danmark! Hall har håb for fremtiden og en tro på, at den danske nationalitet i Slesvig ikke vil forgå


Der har under Rigsrådets forhandlinger om godkendelsen af fredstraktaten med Preussen og Østrig hersket en pessimistisk og trykket stemning. Flere har givet udtryk for, at Danmark nu snart helt ville forsvinde som selvstændig stat – bl.a. D.G. Monrad. Dog har konseilspræsident Bluhme i Folketinget og Orla Lehmann i Landstinget talt om håb og bedre udsigter for […]

7. nov. 1864: Orla Lehmann taler i Landstinget om håb for fremtiden og vil stemme for fredstraktaten


Rigsrådet behandler i både Landstinget og Folketinget den foreliggende fredstraktat med Preussen og Østrig. På trods af, at der ikke hersker tvivl om, at Rigsrådet vil godkende fredsaftalen, så har der indtil nu været modstand, især fra Folketinget, og bl.a. D.G. Monrad har talt om Danmarks tilintetgørelse, mens konseilspræsident C.A. Bluhme har talt om håb […]

6. nov. 1864: Usikkerheden om Danmarks fremtid findes også blandt de folketingsmedlemmer, som vil stemme for en godkendelse. Bluhme tager ordet og taler imod det herskende sortsyn


Under Folketingets behandling af fredstraktaten med Preussen og Østrig, er der flere gange blevet ytret usikkerhed om, hvorvidt Danmark overhovedet har en fremtid som stat efter den kommende fred? Senest har D.G. Monrad på talerstolen tegnet et scenarie, hvor Danmark sandsynligvis vil ende med at blive skilt ad ved Storebælt, antageligt med det resultat at […]

6. nov. 1864: D.G. Monrad: Fredslutningen vil være Danmarks dødsdom


Rigsrådets to kamre, Folketinget og Landstinget, skal beslutte sig for at godkende eller forkaste den fredstrakt, som regeringen har sagt god for og de danske forhandlere har underskrevet i Wien. I begge kamre forventes et flertal for at godkende traktaten, da Danmark reelt set ikke har noget andet valg. Ikke desto mindre er der modstand, bl.a. […]

5. nov. 1864: I Folketinget fortsætter modstanden mod fredstraktaten. Flere frygter at traktaten reelt vil være en dødsdom for Danmark som stat


Rigsrådets behandling af fredstraktaten fortsætter, og de to kamre – Folketinget og Landstinget – skal beslutte, om man vil godkende og dermed cementere freden med Preussen og Østrig. Man forventer at et flertal i begge ting vil godkende freden, men der har allerede lydt protester fra Folketingets slesvigske repræsentanter. Modstanden mod fredstraktaten fortsætter i Folketinget, hvor […]

5. nov. 1864: Godkendelsen af fredstraktaten får modstand blandt de slesvigske repræsentanter i rigsrådet


Rigsrådet er sammenkaldt og skal i den næste tid blive enige om enten at godkende eller afvise den fredstraktat, som de danske forhandlere i Wien har underskrevet. Det forventes, at traktaten godkendes, men ikke desto mindre er der modstand over for fredsaftalen og stemningen er ikke god blandt medlemmerne i rigsrådets to kamre – Folketinget og […]

5. nov. 1864: Rigsrådet er sammenkaldt for at godkende eller forkaste fredstraktaten. Der forventes et flertal i både Folke- og Landstinget for et samtykke, men der hersker samtidig en kritisk og negativ stemning


De danske fredsforhandlere har i Wien underskrevet en fredstale med Preussen og Østrig på vegne af den danske regering, og den danske hær er blevet sat på fredsfod. Før fredsaftalen formelt kan træde i kraft, skal den dog først godkendes ved afstemning i både Landstinget og Folketinget. Rigsrådet er blevet indkaldt og er i dag samlet […]

1. nov. 1864: Befolkningen i Jylland slipper for yderligere besættelsestiltag som følge af fredstraktatens underskrivelse. Nye preussiske tvangsforanstaltninger er i dag blevet annulleret


Siden september har det preussiske militærguvernement lagt et tungt pres på Jylland og dets befolkning gennem en række tiltag, som har gjort livet sur for den jyske befolkning, drænet landets ressourcer og derved forsøgt at tvinge den danske regering til at underskrive fredsaftalen. I forgårs underskrev de danske fredsforhandlere så traktaten, og derfor slipper jyderne […]

30. okt. 1864: Fredsaftalen er kommet på plads i Wien! Danmark har underskrevet en fredstraktat med Preussen og Østrig


Vi har fået et telegram i hænde, som kan bekræfte, at de to danske fredsdelegerede G.J. Quaade og oberst H. Kauffmann på vegne af den danske regering i dag har underskrevet en fredstraktat med Preussen og Østrig. De danske fredsforhandlere, som siden 25. juni har kæmpet indædt ved forhandlingsbordene, satte pennen til papiret i dag […]

27. okt. 1864: Danmark dropper aftalen om mindretalsgarantier i frygt for fremtidig tysk indblanding i danske anliggender


De danske fredsforhandlere har, siden de indledende diskussioner med Preussen-Østrig, håbet på at opnå mindretalsbeskyttelse til de dansksindede slesvigere i den kommende fredsaftale. Det har også længe virket til at være en formssag, men i forgårs modsatte preusserne sig efter befaling fra den preussiske konge. Preusserne kræver, at eventuelle mindretalsgarantier i så fald også skal dække de […]

25. okt. 1864: Danmark håber på mindretalsgarantier for de dansksindede slesvigere, men nu kræver Preussen en tilsvarende garanti for de ganske få tysksindede i kongeriget


Fredsforhandlingerne i Wien synes at være kommet ind i en afsluttende fase. I hvert fald er man nået til en grundlæggende enighed omkring fredsaftalens mest centrale punkter. Fra dansk side ønsker man dog en sidste lille detalje på plads, før man kan begynde at tale om en underskrivning af fredsaftalen: Danmark ønsker at fredstraktaten skal garantere […]

25. okt. 1864: Bismarck svarer på Bluhmes appel ift. besættelsen af Jylland: Han ser ingen grund til at tage sagen op, da fredsaftalen alligevel snart burde være på plads


Det preussiske militærstyre har indført en række foranstaltninger i forbindelse med besættelsen af Jylland, som går hårdt ud over befolkningen og landområdets ressourcer. Derfor har den danske konseilspræsident, Bluhme, henvendt sig direkte til både Bismarck og Østrigs udenrigsminister, Rechberg, om bedre vilkår for den jyske befolkning. Samtidigt har man fra dansk side ligeledes bedt de […]

21. okt. 1864: De danske diplomater meddeler, at man ikke kan vente hjælp fra de europæiske stormagter i sagen om besættelsespresset på den jyske befolkning


Den 7. okt. sendte den danske konseilspræsident, Bluhme, en direkte henvendelse til den preussiske ministerpræsident, Bismarck, og Østrigs udenrigsminster, Rechberg. Målet var at overtale de to tyske stormagter til at lette det tryk på den jyske befolkning, som den tyske besættelse udgør. I forlængelse af Bluhmes henvendelse til Preussen og Østrig har de danske diplomater forsøgt […]

18. okt. 1864: Fra dansk side har man overvejet at bytte kolonierne i Vestindien for en mere fordelagtig grænseaftale. Regeringen tør dog ikke længere give indtryk af at trække forhandlingerne i langdrag


I spørgsmålet om en ny grænsedragning mellem Danmark og Slesvig er man efterhånden tæt på et kompromis, men endnu er intet fastlagt, og der er stadig mulighed for yderligere forhandlinger. Eksempelvis er det en mulighed for Danmark at forsøge at bytte sig til en mere fordelagtig grænsedragning ved at afstå kolonierne i Vestindien. Den danske […]

11. oktober 1864: Fremskridt i fredsforhandlingerne: Hovedtrækkene for den kommende grænsedragning nærmer sig en afgørelse, og det finansielle spørgsmål er kommet på plads


Preussen har længe været utålmodige med fredsforhandlingernes manglende fremskridt. Forhandlingerne har dog ikke været hjulpet af stigende interne spændinger mellem Preussen og Østrig, men nu synes der at være sket et gennembrud. Grænsedragningen mellem Slesvig og Danmark samt det finansielle spørgsmål har været de to største stridspunkter under fredsforhandlingerne i Wien mellem Danmark, Preussen og Østrig. Senest […]

7. okt. 1864: Bluhme appellerer direkte til Bismarck og Rechberg om at lette besættelsespresset på den jyske befolkning


Den 20. september optrappede Preussen besættelsen af Jylland ved at indføre en række foranstaltninger beregnet til at presse området ressourcemæssigt og gøre livet surt for befolkningen. Dette politiske tryk er del af den preussiske plan om at tvinge Danmark til hurtigst muligt at indgå en fredsaftale. Preussen har nemlig længe været utilfreds med den langsomme udvikling […]

5. okt. 1864: Dansksindede slesvigere beder i dag Frankrig om hjælp. Et møde med den franske udenrigsminister skal åbne døren for, at Nordslesvig kan blive en del af Danmark


Fredsforhandlingerne skrider langsomt fremad i Wien. Det mest sandsynlige scenarie for en endelig fred betyder fuldstændig dansk afståelse af hertugdømmerne Lauenborg, Holsten og Slesvig. Dette har fået de dansksindede slesvigere til at tage affære. Spørgsmålet om nationalt tilhørsforhold har længe splittet befolkningen i Slesvig. Ikke desto mindre har de dansksindede slesvigere i hertugdømmets nordlige del […]